Kunne ikke hente 'https://sn.dk/modules/fsArticle/index.php?categoryid=993' indenfor 15 sek.
Lørdag den 11. maj 2024 , 10:00 - 16:00. 
Endnu en gang afholder vi et af vores populære veteranbiltræf, og du er inviteret. Oplev flotte veteranbiler, af forskellige mærker, holde parkeret i museumsgaden Valby Langgade.
Sporvognene og bilerne er sammen med vores butiksudstilling med til, at skabe en helt fantastisk historisk atmosfære, som bybilledet kunne have set ud i 1960'erne.
Veteranbilerne vil ankomme til museet mellem 10.30 og 11.30. På denne dag har vi også vores Trafikdag. Her kan I opleve flere sporvogne i gadebilledet, og vi bestræber os på at få så mange af museets driftsklar sporvogne som muligt ud at køre. Spis frokosten i skoven Kombiner jeres museumsbesøg med en skovtur. På Sporvejsmuseet er medbragt mad tilladt. Langs hovedstrækningen er der flere picnicområder, og det er muligt at stige af sporvognen og spise i det grønne, mens I nyder vejret. I kan også nyde jeres medbragte mad ved strækningens endestation, Ejlers Eg. Her står også Sporvejsmuseets cafévogn, hvor I kan købe drikkevarer, is, kage og en let sandwich. Skulle uheldet være ude, og det regner på dagen, kan jeres medbragte mad også nydes i Valby Gamle Remise. Her er opstillet borde og stole. Sporvejsmuseet og alle de frivillige medarbejdere glæder sig til at byde jer velkommen til en dag i historisk atmosfære på museet. Køb billet i entréen eller på www.sporvejsmuseet.dk Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, Skjoldenæsvej 95, Jystrup Midtsj Entré: Fra 75 kr |
Næste side |