Powered by www.kultunaut.dk
I samarbejde med www.kultunaut.dk

Arrangementer

      You are here

      Lisbeth Stenfalk og Alan Hauge. På Musicon

      Dato: Lør. d. 27. januar til tor. d. 15. februar 2018
      Pris: (Fri entré)
      Tid: kl. 12-16
      Lokation: KunstSmedjen, Bagtæppet 8, Roskilde
      Arrangeret af: MusiconArt.
      En legende udstilling med Allan Hauges maleri, tegning, foto, digital kunst, collage og små skulpturer i mix media, samt Lisbeth Stenfalks seje børnekostumer.
      Lisbeth Stenfalk: "Jeg er mere håndværker end kunstner og mere kaldet til at reparere end producere, men til fastelavn, har jeg lavet kostumer, bare fordi det var sjovt."

      Alan Hauge: "For mig er legen med det visuelle en livsnerve.

      Jeg er uddannet grafiker og mestrer både analoge og digitale teknikker til såvel fotografi som grafik.

      Jeg leger med billeder lige fra de rent fotografiske - til de rent digitale værker.
      Jeg arbejder desuden med akrylmaling og Mix Media.

      For mig er et foto ikke bare et lille udsnit af virkeligheden, men et selvstændigt grafisk udtryk,hvor beskæring og lyssætning sætter stemning og ramme for billedets fortælling.

      Jeg har tidligere udstillet fotos sammen med fotoklubberne og har gennem flere år fået antaget fotografier til Selskab for dansk Fotografis nationale udstillinger.

      Min computergrafik afspejler mangfoldigheden i den billedverden, der befinder sig mellem det rene fotografi og den rene computerart. Fra eventyrlige fantasier og nær naturalistiske portrætter hentet direkte fra et virtuelt univers til værker, der med afsæt i fotografiske elementer skubber grænserne for fotoet som grafisk udtryk.
      Jeg har to gange udstillet digitale billedserier på Museum of Computerart, Moca og vundet adskillige e-konkurrencer i computerart.

      Mine malerier er fremstillet på papir, pap, lærred eller andet egnet underlag, ofte i kombination med strukturelelementer, papirklip, stregtegninger, tekster eller forskellige artefakter.

      Malerierne er abstrakte og alligevel skubber de ofte til fantasien og får den til at digte en lille historie.

      Legen med underlag, komposition, skygger og farver er drivkraften i mine værker, hvor kun fantasien sætter grænsen for det billedet og den historie, det formidler

Musicon Kalenderoversigt