You are here

      Summercamp med robotter og eksplosiv madlavning (7. til 9, klasse)

      Dato: Mandag den 3. til fredag den 7. august 2020
      Pris: (Entré: 200 kr)
      Tid: kl. 09-15
      Lokation: HTX Roskilde, Pulsen 4, Roskilde
      Summercamp på HTX er en uge, hvor DU bliver ekspert i fede robotter, eksplosiv madlavning, spændende spil-programmering og meget meget mere!
      Du kommer til at opklare et mord med science og møde nogle af de dygtigste studerende inden for naturvidenskab og IT. Summercamp er en uge, hvor du kan opleve forskellige sider af naturvidenskab, programmering, molekylær gastronomi, robotter og meget mere. Du er velkommen til at deltage de dage, hvor temaet fanger dig mest, eller hele ugen, hvis alle dage lyder spændende (det lover vi, at de er). Prisen er den samme, uanset hvor mange dage du er med til.

      Ugen afholdes med hjælp fra lærere og elever på HTX Roskilde samt studerende og undervisere fra RUC. Vi sørger for en spændende uge, hvor du kan blive inspireret af de forsøg og aktiviteter, vi har planlagt, ELLER vi kan hjælpe dig med at udføre lige den idé, du har i maven. Vi stiller vejledere og faciliteter til rådighed og hjælper dig med at programmere det spil, du drømmer om, lave bioplastik eller vegansk is - uanset hvad din idé er!

      Hvis du har en god idé som du gerne vil realisere, så husk at skriv det i din tilmelding, så vi kan gøre klar til dig!

      Keder du dig i løbet af sommerferien, eller er dine forældre trætte af se dig hænge i sofaen, så er Summercamp på HTX en super fed måde at bruge din sommerferie på. Du kan hive dine venner med eller møde en masse nye mennesker i løbet af ugen. Vi glæder os til at se dig!

      Læs mere om campen, samt tilmelding på https://www.rts.dk/htx-roskilde/htx/982-summercamp-paa-htx

Musicon Kalenderoversigt