Powered by www.kultunaut.dk
I samarbejde med www.kultunaut.dk

Arrangementer



      You are here

      Viseaften

      Dato: Fre. d. 20. april 2018
      Pris: (Entré: 150/180)
      Tid: kl. 18
      Lokation: Syv Sognegård, Skolevej 17, Viby Sjælland
      Arrangeret af: Viby Musikforening.
      Viby Musikforening inviterer til en hyggelig aften: Syv Sognegård, Skolevej 17, 4130 Viby S. Fredag den 20. april kl. 18. Viby Visegruppe har igen sammensat et godt program af sange og viser.
      Aftenen starter med den altid hyggelige fællesspisning; menuen er
      Chili Con Carne m/ris, Flute fra bageren.
      Creme fraicheSalat bestående af revet gulerod, tomat i tern, agurk og icebergsalat.
      Og kaffe.
      Øl, vin og vand kan købes til forsamlingshuspriser.

      Efter spisningen går Viby Visegruppe på scenen. Viby Visegruppe består af sangerne Sonja Strandgaard Jensen, Bent Friis, Bent Ramsnæs, Ruth Fokdal, Lynge Nielsen, og Jytte Nikander Jensen, Aase Brandenburg samt Beinir Nattestad, der akkompagnerer på piano og guitar.

      Glæd jer til en aften med et meget varieret program: Viby Visegruppe synger om forelskelse, kærlighed, og det modsatte, om at rejse, om ungdommen, om at sidde og sy, om bowlerhat og pagehår, stesolider og 3 ugers vin, de sidste tredive år, om en lille fiks ide, og om at smile til hinanden, om lille Danmark, og meget meget mere. Vi garanterer for det bliver festligt.
      Jo, de forstår at forny sig. Og så er der jo nok også et par udstyrsnumre?
      Og som altid når Viby Visegruppe optræder, er der flere fællessange. Publikum kan få rørt stemmerne ved at synge med på bl.a. Smil til hinanden.

      Billetterne incl. mad og kaffe koster 150 kr. for medlemmer og 180 kr.
      for andre og bestilles hos Erik Larsen senest tirsdag den 17. april tlf. 71784130
      eller mail: vibymusikforening@gmail.com.

      Er man flere, der gerne vil sidde sammen, er det en god ide at bestille samlet, da pladserne nummereres.
      Evt. resterende billetter sælges ved indgangen kl. 19 (Pris: 100 kr. uden mad).