Powered by www.kultunaut.dk
I samarbejde med www.kultunaut.dk

Arrangementer



      You are here

      Jazzmusik fra den gyldne swingtid med Daimi

      Dato: Onsdag den 11. september 2019
      Pris: (Entré: 215 kr)
      Tid: kl. 16.30
      Lokation: Ældre Sagen i Gundsø, Kirkebjergvej 8, Jyllinge
      Daimi sætter sin hat som hun vil og synger så hatten passer! - og det swinger helt vildt! Alle kender Daimi og hendes fantastiske stemme og i dag som udtryksfuld jazzsangerinde med Louisiana Jazzband som swingende og sprudlende backing band.
      Så er der igen swingende jazz hos Ældre Sagen Gundsø
      Vær med til at åbne sæsonens første musikalske eftermiddag og aften med ingen mindre end Louisiana Jazzband med Daimi.

      Repertoiret denne dag er stærkt inspireret af de store gamle mestre, Duke Ellington og Count Basie og må i dag nærmest karakteriseres som musik fra den gyldne swingtid. Men musikken spænder vidt såvel m.h.t. repertoire som stilmæssigt. Det vigtigste for gruppens medlemmer er, at spille musik på et højt kvalitetsniveau, - musik, der egner sig for såvel dans som koncert. Publikum får mulighed for at høre kendte og elskede numre fra jazzens vidunderlige verden, men også en række mindre kendte numre, der ikke desto mindre rummer oplagte musikalske kvaliteter.

      Kort sagt er Daimi sammen med Louisiana Jazzband garant for en aften med glad og swingende jazz for det voksne publikum - og som tager udgangspunkt i den dejligste del af jazzens 'melodibog'.

      Kom og vær med til dette festlige medlemsarrangement, der gennemføres over samme læst som vores største musiksucces i 2018 "Irsk aften" og koncerten 20. februar 2019 med Savoy Jazzmen. Dvs. indledes med musik og sang, som de fleste kender og holder af. I pausen serveres en let middagsanretning til alle og aftenen afsluttes med endnu mere god jazzmusik.

      Koncerten starter kl. 16.30 - og vi slutter ved 20-tiden.

      Prisen for musik, sang og mad er kr. 215,00.
      Drikkevarer kan købes under arrangementet til sædvanlige fornuftige priser.

      Billetter sælges onsdage fra den 27. februar 2019
      på kontoret, Kirkebjergvej 8, 4040 Jyllinge, kl. 9.30 - 14.30 samt on-line fra samme dag på https://www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/gundsoe

      Se mere information på hjemmesiden og lyt til klip med dette skønne jazzband!

      Vel mødt til endnu en skøn aften hos

      Ældre Sagen Gundsø
      Kirkebjergvej 8
      4040 Jyllinge