Det sker

Fandt 1 resultat

  • Lør. 10. og søn. 11. nov. 2018, kl. 10. Kunst og Kirker - Slagelse Provsti.
    Kunst og kirker finder sted i weekenden 10. 11. november og indeholder udstilling af moderne kunst i kirker under Slagelse provsti. Projektet vurderes at være det første af sin art i Danmark.

    De kunstnere som udstiller er alle professionelle fra hele Danmark og en enkelt skulptur kunstner fra Holland.

    De kirker som medvirker er alle kirker på
    landet i Slagelse provsti - på nær Helligåndskirken, som hører til Slagelse kloster og ligger i Slagelse centrum ved
    siden af Slagelse museum.

    Weekenden vil blive igangsat ved en åbningsceremoni, som gennemføres 10. november kl. 10.00 på Slagelse Kloster, Bredegade 7A, 4200 Slagelse.

    Talere ved åbningen er: Kunstner Thomas Kluge, lokalpolitiker Steen Knuth og
    undertegnede: formand for Slagelse Turistforening Per Thuesen og provst Ulla Thorbjørn Hansen. Vi håber, at mange vil benytte anledningen til at besøge
    Slagelse d. 10.-11. november og bruge en eller to dage til at køre rundt og besøge de ti kirker for at se kunst, for at se kirkerne, få en fortælling om den aktuelle kirke og møde mennesker fra lokalområdet.

    De udstillende kunstnere vil være til stede i kirkerne i hele åbningstiden, og deres værker vil være til salg. I nogle af kirkerne vil der også være mulighed for at høre sang og musik, og i en del af kirkerne
    vil der søndag være gudstjeneste. Nærmere program for aktiviteterne i de forskellige kirker findes i dette katalog.

    Det er med glæde at vi her præsenterer de kirker, som har sagt ja til at være med i projektet sammen med de kunstnere,
    som udstiller i de pågældende kirker. Kataloget indeholder program for gudstjenester og aktiviteter, der finder
    sted i kirkerne i løbet af weekenden.

    Vel mødt og god fornøjelse!