Det sker

Fandt 1 resultat

  • Tir. 31. mar. 2020, kl. 18. Skatteøen.
    Søndag 29. marts 2020 kl. 16.00 + ekstraforestilling tirsdag 31. marts 2020 kl. 18.00. Skatteøen - alletiders musical for hele familien Årets store familieforestilling! Nu sender Folketeatret igen Skatteøen på turné med et helt nyt cast.

    Til tonerne af Sebastians musik og udødelige sange føres vi ud på Det caribiske Hav blandt eneboere, pirater, søulke og med en led sørøver ved navn John Silver lige i hælene. Historien om drengen Jim Hawkins tager sin begyndelse i 1745 på kroen Admiral Benbow, hvor Jim finder et skattekort i en hemmelig kiste. Kaptajn Flints skat skal findes, og Jim tager afsted på det gode skib, Hispaniola. Med som besætning er en flok farlige pirater og deres leder, John Silver, forklædt som skibskok. Et medrivende kapløb om skatten tager sin begyndelse. Vi får et genhør med Fuld af nattens stjerner, Ostesangen, Hispaniola og alle de andre ørehængere. Glæd jer til en hæsblæsende skattejagt og et genhør med de skønne sange, når Folketeatret tager jer med på togt til Skatteøen. Varighed: Kendes endnu ikke. Genre: Familieforestilling. Producent: Folketeatret. Medvirkende: Kasper Leisner, Szhirley, Jakob Spang Olsen/Alfred Kahn, Christian Mosbæk, Kristian Boland, Morten Lützhøft , Søren Bang Jensen, Ole Boisen, Martin Geertz, Mathias Sprogøe Fletting, Stanley Bakar, Simon Nøiers, Maria Corydon, Martin Gæbe m.fl