Det sker

Fandt 1 resultat

  • Ons. 15. sep. 2021, kl. 17.30-20. Temamøde om fremtidens kultur- og fritidsliv.
    Kultur- og Fritidsudvalget, Slagelse Kommune, inviterer fritids- og kulturaktører samt øvrige interesserede til temamøde om fremtidens kultur- og fritidsliv d. 15. september i Boeslundehallen.

    På temamødet vil disse overordnede spørgsmål blive belyst:
    • Hvilke megatrends kommer til at have indflydelse på fremtidens forenings- og fritidsliv?
    • Hvilke forventninger har borgere og brugere til tilbud i kultur- og fritidslivet?
    • Hvordan kan man samarbejde på tværs af aktører og borgere for at imødekomme lokale behov og udfordringer?


    I løbet af aftenen vil der være oplæg om megatrends og brugernes forventninger til tilbud i forenings- og fritidslivet ved futurist Bugge Holm Hansen, inspirationsoplæg om udviklingsprojektet Livsparken i Slots Bjergby samt fremtidsværksted, hvor deltagerne kan arbejde med ideer og udviklingsmuligheder i deres forening, tilbud eller fællesskab i et fremtidsperspektiv.

    Læs mere om programmet for temamødet på kommunens hjemmeside.

    Følg også med på facebookbegivenheden: https://www.facebook.com/events/904585416795733

    Tilmelding via den røde selvbetjeningsboks på kommunens hjemmeside inden d. 8. september 2021: https://www.slagelse.dk/selvbetjening/temamoede-2021-tilmeld-dig

    Vi ser frem til din deltagelse.

    På vegne af Kultur- og Fritidsudvalget,

    Med venlig hilsen

    Fritidsafdelingen, Slagelse Kommune