Det sker

Fandt 1 resultat

  • Lør. 14. maj til man. 6. jun. 2022, 14:00-17:00. Udstilling Søren Ankarfeldt.
    Søren Ankarfeldt er en dansk grafiker og kunstmaler, der er født i 1952. Han er uddannet fra Danmarks Designskole (1970-1972) og det Kgl. Danske Kunstakademi (1973-1981). Ankarfeldt er repræsenteret på flere museer i Danmark og i udenlandske samlinger.

    Udstillingen er åben følgende weekender:

    14. 15. maj kl. 14-17

    20. 22. maj kl. 14-17

    27. 29. maj kl. 14-17

    3. juni kl. 14-17

    4. 6. juni kl. 11-17 Kunst i pinsen

    Ankarfeldt har atelier og sin daglige gang i Kunstnerhuset Classensgade 7 i Kbh. og er tillige medlem af Kunstnersamfundet "Koloristerne" og KKArt.

    Søren Ankarfeldt udtrykker sig i et kontrastfyldt billedsprog, således at det følelsesladede, mystiske og drømmende aldrig bliver et udtryk i sig selv. Hans maleriske udtryksform er yderst disciplineret og holdt i en stram komposition, hvor de enkelte figurer dukker ud af et mylder af tegn, farver og former.

    Han er ofte optaget af det idémæssige og sproglige i værkerne.

    Søren Ankarfeldt siger om sit virke:
    "For mig starter maleriet med farven, og det at nye muligheder bliver ved at vise sig. Det er med farven jeg prøver at få helhed i mit facetterede univers. Jeg bearbejder grænselandet mellem figur og grund, mellem genstand og symbol, mellem symbol og udsagn. Bevidste handlinger afløses af tilfældighedsprincipper som åbner op for nye associationer."

    Skælskør Kunstforening er støttet af Slagelse Kommune