TårnbyDox: Mod de blindes verden.
Kategori:
Film
Sted: Tårnby Hovedbibliotek, Kamillevej 10, Kastrup
Tidspunkt: kl. 14
Gratis billetter
Køb/bestil billet
En unik historie om en mors forsøg på at guide sin søn gennem en arvelig sygdom, der gør at han langsomt mister synet.
Dokumentarfilm fra 2023. Varighed 71 min. Instruktør: Julie Bezerra Madsen, Danmark. Da Silas pludselig ikke kan finde sine venner i skolegården, ved Christina godt, hvad det betyder: Han er ved at miste synet, ligesom hun selv gjorde som barn. Lægerne havde forsikret hende for, at han ikke kunne arve sygdommen, men de tog fejl.
Christina er på mange måder den perfekte mor for Silas, for hun ved, hvordan alt ændrer sig i takt med, at synet forsvinder. Men hvordan lærer man sit barn at være modig og selvsikker i en verden, der langsomt bliver sort? Hun kender til sorgen over at føle sig udenfor og har selv kæmpet en indre kamp for ikke at lade sig nøjes med det andre tror, at man kan som næsten blind. Men sorgen og en følelse af at være udenfor fylder stadig meget i Christina, og de følelser vil hun ikke give videre til sin søn, selvom de presser sig på.
Om dokumentarfilmklubben TårnbyDoxKom og se en række tankevækkende dokumentarfilm - og del oplevelsen med andre. Vi ser filmen sammen og diskuterer den bagefter.
Bliv medlem af TårnbyDox og vær med til at vælge film til den kommende sæson.
Send en mail til Mathilde Sønderby Vegenfeldt: msv.hb.bk@taarnby.dk, hvis du vil være med
Vis på kort