Tilføj arrangementet til din huskeliste
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet
Midsommeroplæsning med Sebastian Nathan. Kom med når Sebastian Nathan gæster Kulturstationen Vanløse og læser op fra sin nye digtsamling "Engle".

Om arrangementet

I anledning af solhverv inviterer Kulturstationen Sebastian Nathan til at læse op fra sin seneste digtsmaling "engle". Lige som i sin første digtsamling - Honey Moon (2021) - består "engle" af korte og præcise digte med stor følelsesmæssig tyngde. Nathan er af anmelderne blandt andet blevet rost for at kunne ophøje banale betragtninger af hverdagslivet til små erkendelser af lykke og melankoli, der opstår i det daglige liv, der i digtsamlingen ellers er karakteriseret af psykisk sygdom i en vinter, der i digtene nærmest varer evigt.

Udover oplæsning af digte, vil der efterfølgende være interview med forfatteren med efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål.

Om forfatteren

Sebastian Nathan, f. 1996 og vokset op i Vanløse, debuterede i 2021 med digtsamlingen "Honey Moon", som han blev tildelt Bodil Munch Christensens debutantlegat for i 2022. "Engle" er hans anden digtsamling.

Praktiske informationer:

Arrangementet foregår på Kulturstationen Vanløse D. 18. Juni kl 19:00-20:30.

Det er gratis, men kræver tilmelding via billetto.
Køb/bestil billet
Tirsdag den 18. juni 2024, kl. 19-20.30.
Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4 / Jernbane Allé 38, Vanløse

1