Events i Varde

Filter:
ALLE
Musik
Teater
Udstilling
Motion
Sportsturneringer
Børn
Diverse
Dato: Tirsdag den 21. januar 2020, kl. 19.30.
Pris: Entré: 50 kr
Tid: kl. 19.30
Sted: Sct. Jacobi kirke

Kunstkoncert

Den Store Fortælling er Arne Haugen Sørensens nyeste og hidtil største maleri. Motiverne er inspireret af centrale bibelfortællinger. De bliver ved denne koncert vist, mens musikalske mesterværker spilles i nye arrangementer for trompet og orgel. Maleriet Den Store Fortælling, der danner baggrund for koncerten, blev i 2017 leveret til Aarhus Valgmenighed og måler 3,2 x 10 meter. Det imponerende store farvestrålende værk fortæller levende de udvalgte bibelhistorier. Ved koncerten visualiseres de forskellige motiver fra maleriet sammen med uddrag af Bjarne Reuters genfortælling af Bibelen.

Dorthe Zielke er uddannet trompetist på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har siden spillet freelance i bl.a. Det Kgl. Kapel, DR Symfoniorkestret, DR Big Bandet, Radiosymfoniorkestret i Berlin og det turnerende orkester Mahler Chamber Orchestra.

Søren Johannsen fik sin organisteksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, fortsatte med solistklassen sammesteds og havde sin debutkoncert i Helligåndskirken, København i 1995. Han har opført J. S. Bachs samlede orgelværker otte gange i koncertrækker og en gang over 22,5 timer i samme døgn, hvilket man kan finde i Guiness Book of Records 2001.
Søren Johannsen er organist i Christians Kirke, København.

Kunst Koncerten foregår i Sct. Jacobi kirke i Varde den 21. januar 2020 kl.19.30

Entre 50 kr ved indgangen eller forudbestil på www.vardekirke.dk

Arrangeret af Varde Kunstforening og Menighedsrådet, Sct. Jacobi kirke