SeminarieHuset

Simon Hansens Vej 1-3, Ribe

Torsdag den 2. maj 2024, kl. 20.

Arrangør: Big Band Ribe



Jazz

Det' bår dæjli: Koncert med Carsten Knudsen og Big Band Ribe

Du kender helt sikkert De Nattergale, der med bl.a. The Julekalender lagde gaderne øde og gjorde udtryk som "Bob bob", "A står under æ mistelten" og "It's hard to be a nissemand" til allemandseje.

Nu har du chancen for at opleve Carsten Knudsen, der vil opføre numre fra det kendte Nattergalerepertoire samt sine egne kompositioner i samarbejde med byens bedste bigband!

Et helt unikt samarbejdsprojekt er nemlig opstået med den kendte entertainer, og torsdag d.2.maj byder bigbandet inden for til en ganske særlig koncertoplevelse på Seminariehuset.

Og hvordan kan det nu være? Jo, for som Knudsen selv formulerer det: "Min far lavede mindst en sudoku hver dag de sidste 10 år han levede. Jeg laver ikke en komposition om dagen men en om ugen." Gennem de seneste par år har han skrevet adskille klaver- og guitarkompositioner, og nu er tiden kommet til at sætte et helt bigband på værkerne.

"Jeg glæder mig til at høre om min komposition Limonada Brazileira spillet live med bigband. Oprindelig er den lavet og indspillet med guitar, cello og bongotromme.

I det hele taget glæder jeg mig til at høre og være med i noget, hvor mange spiller sammen, det er nærmest som en levende organisme", siger han. Udover at være gæste-sangsolist har Knudsen også et par sjove indslag med til koncerten.

Entré: Billet 75 kr

Køb/bestil billet