ARRANGEMENTER, KONCERTER, UDSTILLINGER, GUIDEDE TURE

... find det hele i Sydvestjyllands kalender.

Vadehavsområdet - fra Tønder i syd til Nymindegab i nord - er rigt på begivenheder og guidede ture, hvor natur og historie ofte indgår som en del af en inspirerende scenografi.

Få oplevelser og sanseindtryk overalt, fra Nordens ældste by, 1300 år gamle Ribe, til scenerier langs Vestkysten.

I kalenderen finder du forslag til en række arrangementer og ture inden for musik, kultur, natur, kunsthåndværk, idræts- og handelsbegivenheder, som er et besøg værd, hvis de passer ind i din ferie i Sydvestjylland.

F.eks. er alle områdets store byer fulde af spændende juleoplevelser hele december måned.

Kommende arrangementer i Sydvestjylland

   
Vælg en periode hvor du ønsker at se arrangementer.
Du kan afgrænse søgningen på én eller flere genrer, eller søge fritekst efter bestemte arrangementer.
Hvor:
Fra:
Til:
Genrer (sæt kryds):
Koncerter Udstillinger Børn
Festival og events Sport Film
Kirker & klassisk Natur Diverse
Søg efter arrangementer:

Cykeltur i marsken

   
Cykeltur i marsken.
Lørdag den 10. april 2021 , kl. 13:00. 

Vi mødes på Vadehavscentret, hvor vi gør os klar til at begive os ud i landskabet. Det vil være muligt at låne en cykel, hvis man ikke har sin egen med. Fra Vadehavscentret starter vi vores ca. 17 km lange cykeltur i Nationalpark Vadehavet.
Den flade marsk er i dag et kulturlandskab, men gemmer stadig på en masse natur. Vi kommer forbi de store havdiger, nyskabte marskområder samt klæggrave, hvor vi kan være heldige at se vadefugle og ænder, samt rovfugle på jagt efter et bytte.

Der er naturligvis indlagt små stop undervejs, så der er god tid til at opleve det specielle landskab og høre om naturen og nogle af de kulturhistoriske fortællinger, der gemmer sig i landskabet. På turen holder vi også en pause, hvor vi kan nyde den medbragte kaffe og kage. Ved engsøen holder vi en pause og nyder vores medbragte kaffe og kage

Vadehavscentret, Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe

Entré: 235 kr

 
Tilføj/fjern arrangementet til din huskeseddel Skriv en kommentar til arrangementet Find stedet på kortet
 Forrige side  Næste side