ARRANGEMENTER, KONCERTER, UDSTILLINGER, GUIDEDE TURE

... find det hele i Sydvestjyllands kalender.

Vadehavsområdet - fra Tønder i syd til Nymindegab i nord - er rigt på begivenheder og guidede ture, hvor natur og historie ofte indgår som en del af en inspirerende scenografi.

Få oplevelser og sanseindtryk overalt, fra Nordens ældste by, 1300 år gamle Ribe, til scenerier langs Vestkysten.

I kalenderen finder du forslag til en række arrangementer og ture inden for musik, kultur, natur, kunsthåndværk, idræts- og handelsbegivenheder, som er et besøg værd, hvis de passer ind i din ferie i Sydvestjylland.

F.eks. er alle områdets store byer fulde af spændende juleoplevelser hele december måned.

Kommende arrangementer i Sydvestjylland

   
Vælg en periode hvor du ønsker at se arrangementer.
Du kan afgrænse søgningen på én eller flere genrer, eller søge fritekst efter bestemte arrangementer.
Hvor:
Fra:
Til:
Genrer (sæt kryds):
Koncerter Udstillinger Børn
Festival og events Sport Film
Kirker & klassisk Natur Diverse
Søg efter arrangementer:

Vadehav og Vingård med Viden & Vaden

   
Torsdag den 9. april 2020 , kl. 09 -12. 

Viden & Vaden holder af at vandre og opleve Vadehavet på alle årstider. Har I mod på en hyggelig guidet tur til Vadehavet fra Vester Vedsted Vingård og retur - så skal I tage med os her.
Er I på weekend- eller ferietur i Vadehavsområdet får I her alletiders mulighed for at få Vadehavet ind under huden og få bevæget både krop og sjæl.

Holder I af god mad og delikatesser - så slå turen sammen med et besøg på Vester Vedsted Vingård og smag på lækkerierne her.

Vi begynder og ender ved Vingården og følger fløjdiget fra marsklandsbyen ud til havdiget ved Vadehavet.

Vi vil møde et vist udsnit af marskens fugle. Vi medbringer teleskop og hvis vi er heldige, møder vi de lokale ørne og nogle af vores vinter- og snarlige forårsgæster.

Vi skal naturligvis ud på vaden og opleve tidevandets bevægelse. Undervejs gennem nationalparken laver vi små stop, hvor vi hører om marskens kultur- og naturhistorie.

Ude ved Vadehavet møder vi den helt specielle vadehavsnatur, og der er garanti for mudder på fødderne.

På tilbagevejen bevæger vi os igennem Vester Vedsted landsby og ender atter på Vester Vedsted Vingård, hvor der kan købes kaffe og kage eller en dejlig frokost.

Vi anbefaler også et besøg på Vadehavscentret, der kun ligger et par kilometer fra vingården.

Tilmelding:

Er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser.

Send en mail til nasbjo@gmail.com eller sms til 6084 2978

Mødested: Vester Vedsted Vingård - V. Vedsted Vej 64, 6760 Ribe

Vært: Asbjørn Holm fra Viden & Vaden.dk

Sprog: Dansk

Varighed: ca. 3 timer

Længde: 8,5 km

Pris: 150 kr. voksne og 75 kr. for børn

Medbring praktisk tøj/fodtøj efter vejrforhold og evt. en lille rygsæk til egne fornødenheder.

Uegnet for dårligt gående.

Hunde i snor må meget gerne medtages.

Betaling direkte på turen til turlederen. Vi tager imod betaling via mobilepay på 439798

Vester Vedsted Vingård, V Vedsted Vej 64, Vester Vedsted, Ribe

(Entré: 150 kr)

 
Tilføj/fjern arrangementet til din huskeseddel Skriv en kommentar til arrangementet Find stedet på kortet
 Forrige side  Næste side