Musikhuset Esbjerg

Havnegade 18, Esbjerg

Fredag den 19. april 2024, kl. 20.



Folk/Vise/Country

Søren Huss

Søren Huss vender endelig tilbage til Musikhuset Esbjerg, hvor han indtager han Koncertsalen med sine elskede klassikere og sange fra hans nye album.

I løbet af det sidste år er publikum mødt talrigt op til Søren Huss' koncerter, der har høstet stor ros fra publikum og anmeldere landet over. Det var med flere udsolgte koncerter, at Huss tidligere i år vendte tilbage på scenen efter to år helt uden for rampelyset. "2023 har været en intens rejse tilbage på de scener, hvor jeg har levet mit arbejdsliv i mere end 25 år. Der har været meget på spil i mit system, men den energi er jeg samtidig fortrolig med og har savnet de sidste par år," fortæller Huss. "Der har været overvældende respons fra jer, der kom til koncerterne. Jeg kunne ikke have håbet på mere musikalsk og i modtagelsen af nye og gamle sange.". Efter den varme velkomst tilbage til scenen er den fynske sanger og sangskriver nu klar til at gentage succesen med sin nye turné, hvor han med lige dele humor, sarkasme og alvor vil tage publikum med sig rundt i sit efterhånden imponerende sangkatalog, og hvor publikum kan forvente, at Huss og hans band også har noget helt nyt i støbeskeen. "2024 bliver et fyldigt år i min musikalske verden, hvor jeg igen starter den store bandbil op med Hussbandet ombord; Lars Skjærbæk (guitar), Morten Jørgensen (bas), Jesper Elnegaard (trommer) og Christian Balvig (keys). Landets dygtigste mennesker på lyd og lys og ikke mindst en ny plade i kufferten.". Søren Huss vil med sit autentiske væsen føre sit publikum gennem hele det menneskelige følelsesregister med intentionen om at efterlade dem både bevægede og underholdt. "Jeg glæder mig allerede nu til at lande i koncertsale i april og har en fornemmelse af, at det kan blive helt særligt," tilføjer Søren Huss.

Entré: 425 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet