ARRANGEMENTER, KONCERTER, UDSTILLINGER, GUIDEDE TURE

... find det hele i Sydvestjyllands kalender.

Vadehavsområdet - fra Tønder i syd til Nymindegab i nord - er rigt på begivenheder og guidede ture, hvor natur og historie ofte indgår som en del af en inspirerende scenografi.

Få oplevelser og sanseindtryk overalt, fra Nordens ældste by, 1300 år gamle Ribe, til scenerier langs Vestkysten.

I kalenderen finder du forslag til en række arrangementer og ture inden for musik, kultur, natur, kunsthåndværk, idræts- og handelsbegivenheder, som er et besøg værd, hvis de passer ind i din ferie i Sydvestjylland.

F.eks. er alle områdets store byer fulde af spændende juleoplevelser hele december måned.

Kommende arrangementer i Sydvestjylland

   
Vælg en periode hvor du ønsker at se arrangementer.
Du kan afgrænse søgningen på én eller flere genrer, eller søge fritekst efter bestemte arrangementer.
Hvor:
Fra:
Til:
Genrer (sæt kryds):
Koncerter Udstillinger Børn
Festival og events Sport Film
Kirker & klassisk Natur Diverse
Søg efter arrangementer:

Østerssafari med Vadehavscentret

   
Lør. d. 6. april 2019 , kl. 7.30. 

Den vilde og hårde udgave af vores østersture, hvor man får en oplevelse udover det sædvanlige i Nationalpark Vadehavet.
Oplev Vadehavets uendelige vidder og rå natur i mere end én forstand. En krævende tur, hvor man næsten føler, at man er ved verdens ende...

Vadehavscentrets østerssafari er en oplevelse for sig. Vi er ude, hvor tidevandet bestemmer, og hvor himmel og hav går i et. På muslingebankerne er der østers overalt. Fuglene, vinden, vandet og det enestående landskab skaber en helt speciel stemning.

Turen starter på Vadehavscentret, hvor naturvejlederen fortæller om østers og giver en introduktion til turen. Efterfølgende udleveres waders, og vi kører i egne biler til diget. Herfra går vi ud over havbunden med kurs mod muslingebankerne. Turen kræver god fysik - til gengæld får du en østerstur og vadehavsoplevelse af de helt store.

VIGTIGT:
Deltagelse kræver, at du er rask og i almindelig til god form. Bestiller du billet for andre, forventer vi, du informerer dem om dette. Havbunden er nogle steder blød og østersene er tunge at bære hjem. For at komme til muslingebankerne og hjem igen skal vi gå ca. 8 km iført waders, noget af dette kan være igennem vand til navlen. Derfor er turen normalt ikke egnet for børn eller ældre. Man skal være min. 150 cm høj og kunne gå 10 km.

Da dette er Vadehavscentrets mest krævende tur, kan naturvejlederen før tur start fraråde enkelte tilmeldte at gå med, hvis han/hun mener, der kan være en sikkerhedsrisiko involveret.

OBS: aflysning af turen kan ske en dag før afholdelse pga. vejret

Vadehavscentret, Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe

(Entré: 285,-)

 
Tilføj/fjern arrangementet til din huskeseddel Skriv en kommentar til arrangementet Find stedet på kortet
 Forrige side  Næste side