Tønder Bibliotek

Richtsensgade 10, Tønder

Tirsdag den 14. maj 2024, kl. 10.



Baby/barsel

Babyførstehjælp

Barsel på Biblioteket.

Tag din baby med til et førstehjælpskursus, hvor vi får besøg af en dygtig instruktør fra Brand og Redning - Sønderjylland, som lærer dig, hvordan man giver hurtig og korrekt førstehjælp til babyer og småbørn. Programmet vil omhandle:

* Fremmedlegemer i luftvejene

* Hjertelungeredning til spædbørn

* Feberkramper

* Feber - hvad skal du være opmærksom på

* Tilkald hjælp

Efter kurset er der mulighed for at hygge sig med de andre forældre og babyer.

Barsel på Biblioteket

Barsel på Biblioteket er et hyggeligt og uformelt mødested for alle kommunens forældre med børn i alderen 0-1 år. Til barsel på biblioteket vil der være en række faglige oplæg om relevante emner. Arrangementerne foregår primært i bibliotekets studiesal i nærheden af puslefaciliteter.

Tag gerne en dyne eller et tæppe med, som din baby kan ligge på til arrangementet.

Hyg dig med din baby, og mød andre på barsel.

Der serveres kaffe/te og frugt til forældre.

Gratis billetter