Gå til sidens indhold

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter

Kalender

I samarbejde med www.kultunaut.dk

Liedkoncert med Brahms og Wagner


En koncert, hvor duetter og sange af de to tyske mestre Johannes Brahms og Richard Wagner fortolkes af Thomas Sigh (baryton), Eline Risager (mezzosopran) og Maren Marie Tange (pianist) Arrangeret af Sangselskabet Aarhus.

Johannes Brahms komponerede flittigt for klaver og stemme, og skrev mere end 300 lieder med forskellige temaer. Hans 4 ernste Gesänge er en sangcyklus om døden - bitterheden i at forlade en elsket verden, men med håbet om himlen som trøst. Han skrev dem, mens hans nære ven, Clara Schumann lå for døden.

Hans 4 duetter op. 28 er sange om fortabte kærlighed, om at gøre kur og om at modstå. Teksterne er bl.a af romantiske digtere som Goethe og Fallersleben.

Wagners Wesendonck-lieder er musik til 5 digte af Mathilde Wesendonck og var forstudierne til hans berømte opera Tristan og Isolde. Sangene reflekterer over tidens ustoppelighed, livet, døden, naturen og eksistensen.

Eline Denice Risager er uddannet i Aalborg, Malmø og København. Eline har været ansat på Det Ny Teater fra 1998-2003 og har sunget i My Fair Lady og The Phantom of the Opera. Hun blev fastansat i Den Jyske Operas Kor i 2004 og har sunget mange solistpartier og adskillige lied- og kirkekoncerter i ind- og udland. På den Jyske Opera har hun spillet roller som Siebel i Faust, Flora Bervoix i La Traviata, Prinsesse Miamaja i Jul På Slottet, Barbarina I Figaros Bryllup og Varvara i Katja Kabanova.

Thomas Christian Sigh er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og studerer nu hos baryton Robert Hyman i Stockholm. Han er fast engageret på Den Jyske Opera, hvor han har sunget roller som Colline og Alcindoro i La Bohème, Masetto i Don Juan, Angelotti i Tosca, Der Steuerman i Tristan og Isolde, Kuligin i Katja Kabanova m.fl. Han er en ofte benyttet solist i oratorie- og lied-sammenhænge.

Maren Marie Tange er uddannet på Det Jyske Musikkonservatoriums solistklasse for kammermusik og akkompagnement. Hun har gennem de seneste år haft en omfattende koncertvirksomhed i Danmark som kammermusiker og akkompagnatør. Hun har desuden optrådt i Frankrig, England, Tyskland, Sverige og Finland. Hun er tilknyttet Det Jyske Musikkonservatorium som repetitør og akkompagnatør


Søn. 8/10 kl. 15
Entré: 100 kr

Sted: Aarhus Musikskole, Vester Allé 3