Gå til sidens indhold

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter

Kalender

I samarbejde med www.kultunaut.dk

Foredragskoncert med sange og opera-arier


En koncert med både foredrag og musik. Sopranen Elsebeth Dreisig og pianisten Henrik Metz krydrer eftermiddagen med fortællinger fra deres liv, karrierer og samspil med sange og opera-arier Arrangeret af Sangselskabet Aarhus.

Sangselskabet byder denne gang på en anderledes koncert med både foredrag og musik. Sopranen Elsebeth Dreisig og pianisten Henrik Metz har sammensat et underholdende program, hvor Elsebeth Dreisig fortæller om sit liv og karriere som operasanger og mor til 3 børn, krydret med en masse sange og opera.

Henrik Metz er én af de pianister Elsebeth har arbejdet meget sammen med gennem årerne, og han vil bidrage med historier fra sit liv og karriere tilsat små anekdoter og fortællinger om sit samspil med Elsebeth - både som ven og pianist.

Elsebeth Dreisig er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1994, og har de sidste mange år været tilknyttet Den Jyske Opera som operasolist. Hun har også sunget store roller på Det Kgl. Teater og på Malmø Opera, og blandt hendes mange operaroller kan nævnes Pamina i Mozarts Tryllefløjten, Antonia i Offenbachs Hoffmanns Eventyr, Violetta i Verdis La Traviata, Mimi i Puccinis La Bohéme og Cio-Cio-San (Butterfly) i Madama Butterfly. Hun har modtaget mange legater i sin karriere, bl.a. Æreslegatet fra Dansk Solistforbund 1921 og i 2012 Ellen Gilberg og Eyvind Islandys rejselegat.

Henrik Metz er uddannet hos Professor Arne Skjold Rasmussen og har samtidig studeret musikvidenskab på Københavns Universitet. Han har arbejdet på Den jyske Opera, Det Kongelige Teater og i Danmarks Radio og er en alsidig musiker, der udover at spille klaver, orgel og cembalo har spillet jazz og underholdningsmusik, og udgivet egne arrangementer og CD'er i samarbejde med tidens førende musikere


Søn. 12/11 kl. 15
Entré: 100 kr

Sted: Aarhus Musikskole, Vester Allé 3