Biograf og kulturhuse

Hvalsø Bio
Jernbanevej 1
4330 Hvalsø
www.hvalsoebio.dk

Hvalsø Bio er en moderne, medlemsdrevet biograf. Til trods for at biografen har eksisteret i over 50 år, er Hvalsø Bio topmoderne – det gælder alt lige fra lyden til de komfortable luksusstole. Alle funktioner i biografen varetages af ulønnede frivillige, hvorfor billetpriserne er rimelige.

Domus Felix
Bygaden 20
4320 Lejre
www.domusfelix.dk

Domus Felix er borgernes eget kulturhus i en tidligere mejeribygning i Lejre. Huset rummer mange muligheder og tilbyder en bred vifte af kulturaktiviteter. Lejre Kommune ejer bygningen og stiller til den rådighed for Foreningen Domus Felix som et kulturelt samlingssted for kommunens borgere. Huset kan benyttes til kulturelle aktiviteter af alle foreninger i Lejre Kommune som er medlem af Felix.

Hvalsø Kulturhus
Skolevej 12
4330 Hvalsø
www.hvalsøkulturhus.dk

Hvalsø Kulturhus danner rammerne om en bred vifte af kreativ udfoldelse såsom foredrag, udstillinger, musikoplevelser og teaterforestillinger. En række foreninger og kulturinstitutioner med base i Lejre Kommune er tilknyttet Hvalsø Kulturhus. Tilsammen står de for en stor del af arrangementerne. Derudover lægger Hvalsø Kulturhus lokaler til Hvalsø Bibliotek, Hvalsø Arkiv og Hvalsøafdelingen af Lejre Musikskole samt musikskolens administration.

Osted Kulturhus
Alfarvejen 13, Osted
4320 Lejre
www.ostedkulturhus.dk

Osted Kulturhus er dit kulturhus, og står klar til dig. Brug det! Enten til dine egne arrangementer og aktiviteter, eller som deltager i andres arrangementer. Huset ejes af Lejre Kommune og administreres af brugerne.
Osted Kulturhus kan benyttes til kulturelle aktiviteter af alle foreninger og enkelte personer i Lejre Kommune som er medlem af Osted Kulturhus. Bemærk at huset  ikke kan benyttes til private arrangementer eller til kommercielle formål.