Biblioteker og arkiver

Arkiver

Lejre Arkiverne
Bramsnæs Arkiv
Sæby Gamle Skole
Tingstedet 6, Sæby
4070 Kirke Hyllinge
www.lejre.dk/arkiver

Hvalsø Arkiv
Kulturhuset Skolevej 12
4330 Hvalsø
www.lejre.dk/arkiver

Lejre Lokalarkiv
Flædevadsvej 2
4320 Lejre
www.lejre.dk/arkiver

De tre arkiver i Lejre Kommune er videnscentre for den lokale kulturarv. Arkiverne ønsker at bidrage i opbygningen af en fælles identitet for borgerne i Lejre Kommune. Fundamentet herfor er formidling af egnens lokalhistorie. Arkiverne vil gerne fortsat engagere og inddrage lokalbefolkningen, for eksempel som frivillige medhjælpere i hvert enkelt arkiv. Derudover har arkiverne et ønske om at gå i dialog med borgerne om for eksempel bevaring og videreudvikling af det kulturhistoriske landskab, eller når der skal udstikkes rammer for nye oplevelsestilbud.

Du kan blive frivillig i Lejre Arkiverne og give en hånd med i ny og næ. Arkiverne tager udgangspunkt dine ønsker og netop det, du kan bidrage med. Det kan være, at du er god til at lave kaffe og kage til arrangementer, eller måske vil du gerne hjælpe til i dagligdagen på arkivet. Hvis du er IT-kyndig, kan du være med til at registrere billeder og dokumenter, eller du kan lave tekster, plakater og foldere. Måske er du god til at fotografere og har lyst til at tage billeder af blandt andet nye og gamle huse. Det kan også være, at du er god til at stille spørgsmål og gerne vil lave interviews og indsamling af forskellig art.

Lejre Bibliotekerne
www.lejre.dk/bibliotek

Kirke Hyllinge Bibliotek
Hovedbiblioteket
Bygaden 53
4070 Kirke Hyllinge

Hvalsø Bibliotek
Skolevej 12
4330 Hvalsø

Osted Bibliotek
Langetoften 25
Osted 4320 Lejre

Lejre Bibliotek
Stationsvej 2
4320 Lejre

Gevninge Bibliotek
Gevninge Bygade 19
4000 Roskilde

På Lejre Bibliotekerne kan du låne eller bruge en række materialer såsom bøger, lydbøger, musik, tidsskrifter, film og computerspil. Derudover er der mulighed for at kopiere og udskrive ting samt søge efter materialer og få hjælp hertil af bibliotekarerne. Og du kan gå på nettet og bruge databaser såsom Ebscohost, Infomedia og Faktalink. Indimellem er der undervisning i IT, for eksempel om sociale medier eller oprettelse af mailkonti.

For børn er der indrettet et børnebibliotek på hvert af dem fem biblioteker i Lejre Kommune. Her der blandt andet legetøj samt mulighed for at spille computerspil, tegne, læse, lægge puslespil og låne eller bruge materialer. Og hvis børnene er heldige, kan de få læst en historie op af bibliotekarerne. Dette er blandt andet et af tilbuddene til børnehaver og dagplejere, når de inviteres på besøg på biblioteket.

På Lejre Bibliotekerne er der fred og ro til at læse dagens avis, fordybe sig i en god bog eller opsøge ny viden og inspiration i et af de mange tidsskrifter.

Hjemmefra kan du som biblioteksbruger på Lejre Bibliotekerne forny og reservere materialer, hvis du har en computer med internetforbindelse. Derudover kan borgerne i Lejre Kommune gøre brug af Lejre Bibliotekernes e-ressourcer.

BibZoom.dk er der mulighed for helt legalt og gratis at downloade og streame musik. Også film kan streames hjemmefra via Filmstriben; og Netlydbog.dk er et tilbud til dem, der vil streame og låne elektroniske udgaver af lydbøger.