Flere nyheder

 
Musik
Paul Simon gæster Gigantium

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Paul Simon gæster Gigantium
Tor. 26. maj 2016
kilde: KultuNaut

Paul Simon har for kort tid siden annonceret en Europa-turné, og koncertarenaen Gigantium i Aalborg er et af de steder, hvor verdensstjernen kommer forbi og giver koncert.

Det er lørdag den 29. oktober, at Paul Simon rammer Aalborg som eneste by i Danmark. Her vil publikum blive taget med på en to timer lang musikalsk rejse gennem de klassiske sange fra hans hæderkronede karriere samt blive præsenteret for et udvalg af sange fra det længe ventede nye album, Stranger to Stranger, der udkommer 3. juni.

Stranger to Stranger er Paul Simons 13. soloalbum, og det første siden det anmelderroste So Beautiful or So What fra 2011.

Billetter til koncerten med Paul Simon lørdag den 29. oktober sælges fra fredag den 27. maj kl. 10 via AKKCs billetkontor tlf. 99 35 55 66 eller på akkc.dk samt ticketmaster.dk.

http://www.paulsimon.com/