Flere nyheder

 
Diverse
Børnesjov på Bakken

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Børnesjov på Bakken
Tir. 21. jun. 2016
kilde: KultuNaut

Der er skruet helt op for sommerglæden, når Bakken inviterer til Feriefest med underholdning i børnehøjde. Oplev Pjerrots tryllerier, julemændenes indtog i juli måned og ikke mindst Christian, Kalle, Hr. skæg og Monster fra Ramasjang. Alt med fri entré.

Pjerrotonsdage med Stjernerne fra Ramasjang
På Bakken er der altid gratis adgang, og vælger man at besøge Bakken på onsdage i sommerferien, vil familien få ekstra valuta for feriepengene. Her er der nemlig lagt op til ballade i børnehøjde, når stjernerne fra Ramasjang laver sjov på Friluftsscenen.

Pjerrot, Kalle og Mester Jakel
Hver dag i sommerferien tryller og underholder Pjerrot hele tre gange om dagen foran sit grønne hus. Derudover laver han Mester Jakel-forestilling hver dag kl. 14.00, som er fantastisk underholdning for både voksne og børn. Bakkens krammedyr, Kalle Kronhjort, deler krammere ud hver dag hele sommeren til alle glade børn.

Underholdningsprogram:

Alle dage:
Kalle Kronhjort giver kram til børn og barnlige sjæle

Alle dage kl. 14.00:
Mester Jakel-dukketeater v. Pjerrots Hus

Alle dage kl. 15, 16 & 17.00:
Pjerrot tryller og underholder ved sit hus

Onsdag d. 29. juni kl. 13.00:
Vi får skrækindjagende besøg af to kendte ansigter fra Ramasjang i Joakim og Monsters forrygende quizshow

Onsdag d. 6. juli kl. 13.00:
Kom med i en magisk verden med bogstaver og tal i Hr. Skægs fantastiske børneshow

Onsdag d. 13. juli kl. 13.00:
Hjælp os med at løse gåder og mysterier sammen med Christian og Mysteriet

Onsdag d. 20. juli fra kl. 12.30:
Mød julemænd fra hele verden og se kåringen af de to kendte æresjulemænd, når Bakken holder julemændenes verdenskongres og jul-i-juli

Onsdag d. 27. juli kl. 13:00:
Kom med på en vidunderlig rejse på Kalles berømte Danmarkstour

Onsdag d. 3. august:
Hjælp os med at løse gåder og mysterier sammen med Christian og Mysteriet

Se hele Bakkens event program