Flere nyheder

 
Musik
Klint

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Klint
Tir. 19. jul. 2016
kilde: KultuNaut

En musikdramatisk forestilling om kalk, kridt og meteornedslag, der kan opleves 18.-21. august i den spektakulære Pyramide i Boesdal på Stevns Klint. (Foto: Dorte Færch)

KLINT er et sansebombardement af lyd, tekst og lys i et unikt rum. Musikforestillingen, der mikser klassisk og elektronisk musik, fortæller gennem fire satser historien om tilblivelsen af lagene i Stevns Klint, et naturfænomen, der er resultatet af aflejringer af livsformer for millioner af år siden og som i dag er optaget på UNESCOs liste over Verdensarv.

KLINT er skabt af Lene Vestergård (tekstforfatter, skuespiller og instruktør) og Birgit Løkke (komponist, perkussionist og sanger) i samarbejde med electronica-pioner og akustikekspert Jesper Siberg. Publikum bliver placeret i midten af den spektakulære pyramide, mens forestillingen foregår rundt om dem. Pyramiden, der med en midterhøjde på 20 meter har en helt unik katedral-akustik, giver publikum en fornemmelse af at være midt inde i et kæmpe instrument.

Kan opleves i Pyramiden i Boesdal Kalkbrud på Stevns Klint i perioden 18.-21. august 2016 - hver aften klokken 20.00.

Læs mere samt bestil billetter her