Flere nyheder

 
Film
Afskåret

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Afskåret
Fre. 21. okt. 2016
kilde: KultuNaut

Når der afvikles CPH PIX 2016 i perioden 27. oktober til 9. november, så kan man blandt andet opleve verdenspremieren på den danske spillefilm "Afskåret". Filmen er udtaget i kategorien NEW DANISH TALENTS, som giver et bredt indtryk af udviklingen af de nye danske talenter.

Handlingen
19-årige Sarah skal på ferie dybt i de svenske skove med sine forældre. Alt virker lutter idyl, men netop som hun forlader civilisation og mobildækning, opdager hun, at der er blevet delt en sexvideo af hende. Uden forbindelse til omverdenen er det svært at forhindre videoen i at sprede sig, og Sarahs verden falder langsomt fra hinanden.

Om filmen
Afskåret, der er en dansk debutfilm af instruktøren Anders Fløe, er den første danske film, som berører temaer om hævnporno og sexvideoer. Filmen er produceret af Backbone Pictures og er skabt uden støtte fra nogen offentlige instanser. På trods af det minimale budget, er der skabt en tankevækkende film om, hvordan forfængelighed, ære og skam kan udløse destruktive handlinger. Sarah spilles af den unge Emilie Kruse, som allerede var nomineret til en Robert og Bodil i 2014 for You & Me Forever.

Verdenspremiere på CPH PIX fredag den 4. november klokken 22.30 i Empire.

Anden visning på CPH PIX mandag den 7. november klokken 21.15 i Gloria.

http://www.cphpix.dk/