Flere nyheder

 
Klassisk musik
Plácido Domingo til Odense

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Plácido Domingo til Odense
Tir. 17. okt. 2017
kilde: KultuNaut

Den 24. november kan det danske musikpublikum opleve en af den internationale operaverdens allerstørste stjerner nogensinde i Odense. Her fejrer Plácido Domingo 50-året for sin første professionelle optræden med en koncert i Sparekassen Fyn Arena sammen med Odense Symfoniorkester.

Plácido Domingo er fyldt 75 år, men han er fortsat på toppen af sin karriere. Han rejser verden rundt og giver koncerter, ligesom han er en højt skattet dirigent - en funktion, han har varetaget til mere end 500 forestillinger. Desuden fungerer han som General Director for Los Angeles Opera.

I den store bog om opera er der en lille håndfuld navne, der nævnes over alle andre. Ét af dem er Plácido Domingo. Den spanskfødte tenor er en af de dygtigste og mest indflydelsesrige operasangere nogensinde, med et CV der tæller hele 147 forskellige roller, flere end 3.800 optrædener, over 100 pladeudgivelser og et hav af Grammy'er og andre priser og æresbevisninger.

Praktisk info
Plácido Domingo med gæster og Odense Symfoniorkester
Den 24. november i Sparekassen Fyn Arena
Billetsalg Ticketmaster.dk