Flere nyheder

 
Udstilling
Den Frie Udstillingsbygning

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Den Frie Udstillingsbygning
Tir. 6. dec. 2016
kilde: KultuNaut

Fredag den 16. december inviterer Den Frie Udstillingsbygning til indvielse af ny have med skulptur af Sophia Kalkau og solokoncert med Bisse.

Fornyelsen af haven omkring Den Frie Udstillingsbygning står nu færdig. Området har fået nyt liv og er forvandlet til et fredfyldt åndehul med kunst, vekslende vegetation og udendørsservering fra caféen Oslo Plads.

Haven er udformet med respekt for J.F. Willumsens oprindelige tanke om, at Den Frie Udstillingsbygning skulle fremstå som en skulptur på en grønning. Haven bliver beriget med den nye skulptur "Det Ægyptiske Æg" af Sophia Kalkau.

Billedkunstner Sophia Kalkau blev udpeget af Statens Kunstfond til, i samarbejde med landskabsarkitekt Torben Schønherr, at udvikle et kunstværk, hvor have og værk skulle udgøre en helhed og akkompagnere Willumsens arkitektoniske bygningsværk.

Sophia Kalkau har markeret sig på den danske kunstscene med et sjældent overbevisende, stramt formsprog og har flere udsmykninger og værker i det offentlige rum bag sig. Udover en særlig forståelse for rum- og formdannelse har Kalkau et helt specielt forhold og kendskab til Den Frie Udstillingsbygning, da hun er en af kunstnerne i sammenslutningen Den Frie Udstilling, som ejer bygningen.

DAGENS PROGRAM

15.30: Haven åbner. Musik og varme drikke.
15.30: Rundvisning i haven v. landskabsarkitekt Torben Schønherr.
16.00: Taler ved teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, billedkunstner Eva Steen Christensen fra Statens Kunstfond og billedkunstner Sophia Kalkau. Velkomst v. kunstnerisk leder Kirse Junge-Stevnsborg.
16.20: Afsløring af kunstværk.
16.30: Solokoncert med Bisse.
17.00: Åbent hus i Den Frie Udstillingsbygning frem til kl. 18.00.

Den frie Udstillingsbygning
Oslo Plads
2100 København Ø.

http://www.denfrie.dk/