Flere nyheder

 
Teater
Den Skaldede Sangerinde

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Den Skaldede Sangerinde
Ons. 25. jan. 2017
kilde: KultuNaut

Teatret ved Sorte Hest indleder det nye år med den absurde klassiker "Den Skaldede Sangerinde" af Eugène Ionesco med premiere den 27. januar 2017. (Foto: Robin Skjoldborg)

Selvom Ionescos berømte stykke er skrevet tilbage i 1950, er fortællingen uigenkendeligt matchende med det verdensbillede, vi oplever i dag. Med udpræget humoristisk sans sætter Den Skaldede Sangerinde spot på eksplosionsfaren i den manglende dialog mellem mennesker. Eugène Ionesco svælger i klicheer, driller med selvmodsigelser og benytter enstavelsessætninger, som illustrerer truslen mod harmonien i parforholdet - og for den sags skyld også for verdensfreden.

For 15 år siden stod skuespilholdet klar med første udgave af Den Skaldede Sangerinde på Teatret ved Sorte Hest. Nu i 60-året for opsættelsen af den absurde klassiker er det lykkedes instruktør og teaterchef Maria Vinterberg at genforene holdet med en enkelt ny skuespiller, Michael Moritzen som Brandmand.

Medvirkende: Charlotte Elizabeth Munksgaard, Marina Bouras, Therese Glahn, Steen Stig Lommer, Peter Oliver Hansen og Michael Moritzen.

Iscenesættelse: Maria Vinterberg.

Den Skaldede Sangerinde spiller på Teatret ved Sorte Hest, Vesterbrogade 150, 1620 København V. fra den 27. januar til den 11. marts.

Læs mere på www.sortehest.com

Billetter via Teaterbilletter.dk