Flere nyheder

 
Diverse
Stort udendørsmarked

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Stort udendørsmarked
Tor. 23. feb. 2017
kilde: KultuNaut

Når det er marts, melder kalenderen, at det er forår! Derfor er det selvfølgelig også tid til at starte en ny sæson af loppemarkeder i kvarteret omkring Ravnsborggade, hvor der søndag den 12. marts bydes velkommen til byens første store udendørsmarked.

Loppemarkedet i Ravnsborggade
Fire gange om året danner Ravnsborggade-kvarterets stemningsfulde og hyggelige gader rammen om de meget populære og velbesøgte loppemarkeder. Med søerne på den ene side, Skt. Hans Torv på den anden og Nørrebrogades leben lige ved siden af, syder der altid af energi og god stemning. Og når der er loppemarked, så er der altid ekstra liv i det skønne kvarter.

Loppemarkederne i Ravnsborggade-kvarteret på Nørrebro har været et fast, festligt tilbagevendende indslag i nu over 20 år. Her har kvarterets antikhandlere, tøjdesignere, cafeer og gallerier hver gang stået klar med boder med masser af varer og godt humør. Og der altid et væld af muligheder for at gøre unikke fund blandt alskens lækkerier ud i eksempelvis kunsthåndværk, design, møbler og alle mulige andre retro-ting og antikke varer.

Og så er der jo også rig mulighed for en hyggelig pause og en kop kaffe undervejs på en af de mange hyggelige fortovscafeer, hvor man kan nyde udsigten til søerne.

Så kom og vær med, når foråret indledes med årets første store udendørs loppemarked.

Vel mødt til en hyggelig dag.

Tid & Sted:
Søndag 12. marts
Kl. 10 - 16
Ravnsborggade, Sankt Hans Gade, Ryesgade og Ravnsborg Tværgade
Nørrebro, København

Læs mere her: www.ravnsborggade.dk