Flere nyheder

 
Film
Vores vingård i Bourgogne

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Vores vingård i Bourgogne
Tir. 17. okt. 2017
kilde: KultuNaut

Fransk drama af Cédric Klapisch, om tre søskende, der finder tilbage til hinanden igen efter deres fars død.

Jean er 30 år gammel og har tilbragt de sidste ti år med at rejse rundt i verden. Han har skåret alle bånd til familien og Bourgogne, hvor han er vokset op. Men da han endelig er faldet til ro i udlandet, bliver han kaldt hjem til Frankrig, hvor hans far ligger for døden.

Da sommeren er ved at være forbi og årets store begivenhed, druehøsten, står for døren, giver det Jean mulighed for at genforenes med sin søster Juliette og broren Jérémie for at finde ud af, hvad fremtiden skal være for familiens stolte vingård.

I løbet af det næste år, hvor man følger vinproduktionens sæsoner, finder de tre søskende sammen igen i kærligheden og passionen til det ædle håndværk.

Med blandt andre Pio Marmaï, Ana Girardot og Francois Civil.

Vores vingård i Bourgogne har dansk biografpremiere den 19. oktober.