Flere nyheder

 
Børn
Mini-bådbyggeri i København

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Mini-bådbyggeri i København
Man. 19. mar. 2018
kilde: KultuNaut

lørdag i påskeferien inviterer Kulturtårnet og Kulturhavn 365 til "De Uofficielle Danmarksmesterskaber i mini-bådbyggeri" med værksted og konkurrence for hele familien. Børneværten Chapper guider de byggeglade unger gennem dagen.

Arrangørerne har sørget for kompetente hjælpere og de nødvendige materialer, så det eneste gæster skal have med er den kreative hjernehalvdel og gå-på-mod. Programmet byder bl.a. på et åbent to-timers værksted, samt en time til dommerpanelets bedømmelse, afvikling af konkurrence og præmieuddeling (se program nedenfor).

Præmier
Børnene kommer til at have følelsen af at deltage i et rigtigt mesterskab. Når børnene hver især har bygget en træbåd, skal de i vandet og sejle om kap. Der vil være sportskommentator på under konkurrencen, og et dommerpanel uddeler præmier til den mest kreative båd samt til den båd, der når først over mållinjen.

Gratis smagsprøver fra havet undervejs
Gang på gang hører vi at danskerne spiser for lidt fisk og især børn. Men denne dag får forældrene også mulighed for at pirre børnenes interesse for fisk, da en professionel kok under temaet: "fra fjord til bord", vil servere børnevenlige smagsprøver under arrangementet.

Havnen som legeplads
København er velsignet med masser af vand, og det bliver udnyttet af vandsportsgrene og caféborde ved vandkanten. Men man overser muligheden for familieleg og hygge, mener arrangørerne bag arrangementet.

Programmet den 31. marts:
Kl. 12.00 Værkstedet åbnes
Kl. 12.30 Der uddeles gratis smagsprøver under titlen fra Fjord Til Bord - og værkstedet fortsætter
Kl. 14.00 Værkstedet lukkes og gæsterne stiller sig hen ved startlinjen
Kl. 14.15 Dommerne vurderer bådenes udseende og noterer sig udseende
Kl. 14.30 De uofficielle Danmarks Mesterskaber i Minibådbyggeri ræset begynder
Kl. 15.00 Priserne uddeles for smukkeste båd og hurtigste båd over mållinjen

Sted: Kulturtårnet på Knippelsbro, Knippelsbro 2, 1400 København K,

https://www.facebook.com/events/372183093247588/

Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.

Præsenteret i samarbejde med Kulturtårnet på Knippelsbro og Kulturhavn365.