Flere nyheder

 
Børn
Mariehønen Evigglad

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Mariehønen Evigglad
Man. 13. jan. 2020
kilde: KultuNaut

Alle kender Marie. Hun er glad. Evigglad. Bare ikke når det regner! Ingen har ly til Marie, som får våde kolde tæer. Undtagen Søren selvfølgelig. Men han er så slimet og sneglesnasket... (Foto: Per Morten Abrahamsen)

Halfdan Rasmussens digt om Mariehønen Evigglad er et fantastisk oplæg, som alle børn kender. Betina Grove, der også står på scenen, har i sin dramatisering udbygget fortællingen med fokus på det der svære noget med venskab.

Forestillingen er en fest for sanserne med skønne dukker i en detaljerig scenografi og et musikalsk lydbillede. Publikum sidder helt inde i skovbrynet integreret i forestillingens univers, hvor de sammen med pigen i skoven oplever den velkendte historie om, hvordan Marie blev til Madam Snegl.

Gæstespil med Teatret st. tv.

Forestillingen er for aldersgruppen to år og op. Instruktion: Henrik Steen Larsen.

Mariehønen Evigglad kan opleves på Anemonen, Suhmsgade 4, 1125 København K. i perioden 28. januar - 9. februar.

Billetter og mere information