Flere nyheder

 
Film
The Way of the Dragon

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
The Way of the Dragon
Ons. 7. nov. 2018
kilde: KultuNaut

Ny, flot digital kopi i 4K af den klassiske actionfilm fra 1972, der er instrueret af kampsportslegenden Bruce Lee selv.

Bruce Lee spiller Tang Lung, som rejser til Rom for at hjælpe en ven af familien, hvis restaurant er mål for den lokale mafia. Han besejrer i første omgang gangsterne, men dette er ikke nok til at stoppe mafiabossen, der indhenter yderligere forstærkninger.

"Colosseum i Rom blev til ruiner, da dragen slog til!" Sådan lød den oprindelige tagline tilbage ved filmens oprindelige danske premiere. Nu er der så endelig mulighed for biografgensyn med denne forrygende karatefilm, der byder på den unikke kamp mellem Bruce Lee og Chuck Norris i Colosseum i Rom. En af de mest mindeværdige kampscener på film nogensinde.

The Way of the Dragon har biografpremiere i udvalgte biografer rundt om i landet den 12. november.