Flere nyheder

 
Diverse
Jul i Væksthusene

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Jul i Væksthusene
Man. 25. nov. 2019
kilde: KultuNaut

I Væksthusene i Aarhus kan hele familien gå på opdagelse og finde julens planter og krydderier. Efter lukketid kan man tage på rundvisningen 'Smag på julen i Væksthusene', og hver weekend kan man møde væksthusnissen, der fortæller om udvalgte juleplanter. (PR-foto: Science Museerne, Aarhus Universitet)

En ægte dansk jul indeholder ingredienser fra hele verden. Hver onsdag og torsdag indtil 19. december er der julerundvisninger i Væksthusene med spændende historier om julens planter og smagsprøver undervejs.

Mange af de planter, vi traditionelt bruger til jul, kommer fx fra Middelhavsområdet eller troperne. I gamle dage var importerede produkter som grødris, kanel, vanilje og figner en luksus, som man kun sjældent havde råd til. Derfor gemte man dem til jul.

Ved julerundvisningerne kan man høre nogle af de spændende historier, der knytter sig til julens planter. Rundvisningerne foregår efter lukketid - så man kan fornemme julefreden, nyde planterne, lytte til formidlernes spændende historier om julens planter og komme i ægte julestemning.

Juleopgaver for hele familien
I juleperioden kan hele familien også løse sjove planteopgaver. Gå på opdagelse i Middelhavshuset, hvor de mange krydderurter fylder luften med dejlige dufte, og led efter ris og vanilje i det fugtige og varme Tropehus. Man kan også besøge cafeen og nyde en lækker kop varm kakao eller et let måltid. I weekenderne kan man møde væksthusnissen og høre ham eller hende fortælle om julens planter fra ørkenen, man kan tage på juletur ved Middelhavet, høre om julen fra bjergskoven eller om regnskovenes juleplanter.

Væksthusene holder åbnet:
Mandag-fredag kl. 9-16
Lørdag-søndag kl. 10-17
Gratis adgang

Botanisk Have og Væksthusene
Peter Holms Vej, 8000 Aarhus C.

Læs mere her