Mehr Nachrichten

 
Theater
Forældremødet

Alten Neuheiten finden:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Forældremødet
Fr 16. März 2018
Quelle: KultuNaut

Oplev musikdramatisk, humorfyldt og syngende lussing til hverdagslivet på Teatret Svalegangen.

Der er forældremøde i 9.B. Fies mor har bagt kage og taget kaffe med. Jaspers mor, drikker mest bare kaffen og spiser kagen. Konflikten mellem Jasper og Fie er øverst på dagsordenen, men den skal nok blive løst. Det er Heidi helt sikker på. Hun er lærer, nyuddannet, og stadig fuld af overskud og gåpåmod. Men snart flyver de verbale lussinger og absurde anklager mellem sammenbidte tænder. Forældrene rækker pænt fingeren i vejret men peger bagefter direkte på hinanden.

Det skulle egentlig have været et imødekommende forældremøde, hvor grundpræmissen hedder fællesskab. Men så let er det ikke, når forældrene til 22 unge med dybt forskellige livssyn og baggrunde, bliver sat sammen for at løse konflikter.

Forældremødet er den sidste forestilling i Teatret st. tv.'s samfundstrilogi, hvor kompagniet sender det danske velfærdssamfund til sundhedstjek.

Tekst: Line Mørkeby. Instruktion: Rolf Heim

Kan opleves i perioden 20. - 24. marts på Teatret Svalegangen, Rosenkrantzgade 21, Aarhus C.

Billetter og mere information