Fler nyheter

 
Övrigt
Julemænd i juli

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Julemænd i juli
Fr 21 jul 2017
källa: KultuNaut

Julemændenes Verdenskongres fylder rundt, og det fejres med en stor jubilæumsfest på Bakken. Flere end 150 julemænd, julekoner og nissebørn kommer fra mere end 15 lande for at være med - og de ønsker at lave Danmarks største Luciaoptog - med hjælp fra Bakkens gæster.

Det er 60 år siden, at gøgleren, professor Tribini for første gang førte sin idé ud i livet med at fejre jul i juli på Bakken. Og lige siden har julemænd fra hele verden valfartet i juli måned for at mødes til glæde for alle børn og barnlige sjæle.

Hjælp med at opfylde julemændenes ønske
I år har julemændene et særligt ønske - at gå Lucia i Danmarks største optog sammen med Bakkens gæster. Derfor er der brug for hjælp fra så mange børn, som overhovedet muligt. Julemændene beder alle børn om at komme i deres hvideste tøj og gå med i optog rundt på Bakken. Mor, far eller Bedste er selvfølgelig velkommen til at gå med. Det er naturligvis den hvideste af alle, Bakkens Pjerrot, der fører an for det store optog. Der er en nissehue til alle, der deltager i Lucia-optoget.

Julemændene deler også ud af 60 lagkager, går modeshow, holder juletræsfest og laver juli-i-juli-show på Friluftsscenen. Alt er gratis at deltage i.

Program for jubilæumsfest onsdag den 26. juli:

kl. 13.00 Luciaoptog start v. Friluftsscenen
kl. 14.30 Festlig parade i Bakkens gader og stræder
kl. 15.00 Juletræsfest i Nisseskoven på Bakken
kl. 15.00 Julemænd deler ud af 60 lagkager foran Friluftsscenen
kl. 15.45 Modeshow: Julemanden gennem tiderne
kl. 16.15: Jul-i-juli show med "Muddi"

Udover jubilæumsfesten er der i perioden 24.-27. juli også mange andre arrangementer med julemænd - både på Bakken og andre steder. Dette kan man læse mere om her