Fler nyheter

 
Teater
Ny satire på Katapult

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Ny satire på Katapult
Må 19 feb 2018
källa: KultuNaut

Skuespiller Peter Larsen træder efter 25 år igen i karakter som Kultursociolog Jørgen Andersen i "Mens vi venter på Irak-kommissionen" på Teater Katapult. (Foto: Susanne Mertz)

Han har henslæbt det seneste kvarte århundrede med arkiveringsopgaver i kældrene under Det Kongelige Arkiv - Danmarks Kollektive Erindring - siden han i 1992 i den berømmede forestilling Mens vi venter på retfærdigheden blotlagde alle de pinagtige detaljer i Tamilsagen, der endte med at rive det bulende gulvtæppe væk under Schlüter-regeringen.

Nu dukker han op igen med en satirisk udredning om, hvordan to mænd og 100 løgne gjorde vort land til en krigsførende nation, efter at Danmark i marts 2003 gik med i amerikanernes invasion af Irak. Den nuværende regering afskaffede tidligt i sin regeringstid den kommission, der skulle udrede forløbet...

Skuespiller: Peter Larsen, iscenesættelse: Simon Boberg, manuskript: Jens Kløft.

Mens vi venter på Irak-kommissionen kan opleves 6.-10. marts på Teater Katapult, Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C. Tirsdag - fredag klokken 20 samt lørdag klokken 16.

Billetter og mere information