Fler nyheter

 
Musik
Navne klar til CSF 2018

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Navne klar til CSF 2018
Fr 15 jun 2018
källa: KultuNaut



Den københavnske sangskriverfestival, der i år fejrer 10 års jubilæum, kan nu annoncere den første række navne. (på foto:Line Bøgh)

I ti år har den københavnske Copenhagen Songwriters Festival holdt til på den gamle brostens belagte gård ved Onkel Dannys Plads på Vesterbro. Under mottoet "Presenting Songwriters New & Known" har festivalen lagt scene til både etablerede og upcoming navne fra ind- og udland. Artister gennem årene tæller blandt andre Mads Langer, Tina Dickow, Annika Aakjær, Penny Police, Jonatha Brooke (UK) og Katy Gunn (UK).

Når festivalen i år indtager København, så spejder den forsat fremad, men kigger også tilbage, når nogle af de unge talenter fra tidligere år, som siden har etableret sig på musikscenen, inviteres tilbage til festivalen.

Blandt de navne, der er klar til årets Copenhagen Songwriters Festival, finder man Line Bøgh, der er en særegen singer/songwriter på den danske scene. Hendes florlette popsange folder sig ud i et stilsikkert, poetisk tekstunivers, som på én og samme tid er både skrøbeligt og legende. Til Songwriter Festivalens 10 års jubilæum optræder Line sammen med den visuelle kunstner Christian Gundtoft, der projicerer live animation og tegninger op omkring sangerinden.

Line Bøgh, der som helt nystartet sanger i 2012 blev tildelt Copenhagen Songwriters Festivals egen Emerging Artist Award, har en EP og to albumudgivelser bag sig (senest Like Firefra efteråret 2017).

Med er også den britiske sangerinde Kirsty McGee, der med et unikt mix af jazz, folk, gospel og Americana, forlængst slået sit navn fast på tværs af Atlanten. Kirsty McGee, der har syv udgivelser bag sig samt et væld af priser, optræder i sammenhæng med festivalen i Danmark for første gang.

Herudover annonceres: Anna Sne; Frederikke Bohr; Malou Zing; Frederik Damhus & the Great Outdoors; Alexia Chambi; Anelogi; Ari & Mia (US); Asthmatic Harp; August Kann (NO); Carmina Reyes (D); Daniel Haselwanter (AUT); Dear Joy; Frida; Galste-rei; Jacob Speake; Johan Severin; Julie Avaldorff; Mads Fisker; Martha Vesterskov; Michael Barcelona And The World; Nora Dalum; Simon H. Hansen; The Hail Music Committee; Robb Murphy (IRL) og Tine Vingaard.

Copenhagen Songwriters Festival 2018 kan opleves: 29. august - 2. september på Onkel Dannys Plads, København V.

http://csf.dk/