Fler nyheter

 
Utställning
Gobelinkunst i Rundetaarn

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Gobelinkunst i Rundetaarn
Må 20 aug 2018
källa: KultuNaut

Dansk Gobelinkunst fejrer sit 20-års jubilæum i Rundetaarn, hvor 22 vævere viser deres værker. (Billede: Værk af Anette Blæsbjerg Ørom)

I 2005 udstillede Dansk Gobelinkunst også i Rundetaarn, hvor tæpperne smukt indtog væggene i det store rum. På jubilæumsudstillingen i Rundetaarn suppleres for første gang med en række små arbejder.

Incitamentet til gruppens dannelse i 90'erne var dengang et ønske om at vise, hvad danske billedvævere formår, og i fællesskab skabe udstillinger af meget store vævede værker. En grundregel for gruppen er fortsat, at de viste værker skal være mindst 3m2 store.

Med udstillingen i Rundetaarn markerer gruppen, at det er 20 år siden den udstillede første gang. Dengang på Kunstindustrimuseet [Designmuseum Danmark] og på Køge Skitsesamling i 1998. Siden har fulgt en hel række udstillinger i ind- og udland, senest i 2015 i Vinterpaladset, Sankt Petersborg. (Billede: Værk af Jytte Thyssen)

Udstillere: Margrethe Agger, Helle Baslund, Anne Bjørn, Anet Brusgaard, Anne Marie Egemose, Berthe Forchhammer, Annette Graae, Kari Guddal, Jenny Hansen, Ane Henriksen, Nanna Hertoft, Sanne Ransby, Elisabeth Ryde, Charlotte Schrøder, Hanne Skyum, Ann Sloth, Randi Studsgarth, Jette Thyssen og Anette Blæsbjerg Ørom.
Gæster: Mette Clausen, Jette Hartvig og Inka Kivalo.

Udstillingen kan opleves i perioden 25. august til 30. september 2018:

Rundetaarn
Købmagergade 52A
1150 Kbh K.
Åbent alle dage, kl. 10-20
Entré 25kr/5kr for børn (5-15år inkl.)
http://www.rundetaarn.dk/

Tower Talk
Torsdag d. 30. august kl. 17, hvor udstillerne Randi Studsgarth og Anne Bjørn tager os bag Dansk Gobelinkunst og fortæller om udvalgte værker.

Et 64-sidet katalog er udgivet i forbindelse med udstillingen.

(Billede: Alchemy af Inka Kivalo)