Kvartetten fra Nordsjælland lægger på deres debut EP Future Ego Minds niveauet højt og skyder deres futuristiske og storladne rock langt op mod himlen. Det er tydeligt at inspirationen kommer fra bands som Muse, da Bomshelter i høj grad dyrker de samme gigantiske armbevægelser, men samtidig formår de at skabe en stor og effektfuld sound om end ligheden med inspirationen af og til er lidt slående.

Pladen byder på masser af skæve indfald i kompositionerne, og der kæles i høj grad også for den store lyd. Guitarer samt diverse synth-lyde flyver rundt i lydbilledet og giver foruden det symfoniske flair også en god føling for både dynamik og intensitet. "Children" byder velkommen til den elektroniske film-symfoniske rock og byder på gode melodier og ikke mindst et veldrejet omkvæd. Sidstnævnte er skæv i sin melodiøsitet og spøjst bygget op rent akkordmæssigt, men samtidig demonstrerer det en stærk melodiøs kompetence hos gruppen.

"Two Face" lægger ud med forsanger Emil Balle, der har iklædt sin vokal en happy spacey robot-agtig effekt, og guitaren fremdriver et dur-præget riff, der fungerer som grundpille i nummeret. Særligt fedt er det når nummeret knækker ned i halv tid og går fra sin dur-følelse over i et mørkt og tungt groove, hvilket rent musikalsk understreger det skizofrene i sangens titel. Dette er også et eksempel på det opfindsomme i gruppens kompositoriske formåen.

Herefter brager den skæve "Renegades" ud af højtalerne, og det musikalske rumskib flyver nu rundt i 7/8 dele og bandet indtager selvsikkert styrepinden i cockpittet. 'From my seat I'm in control. I got a leading part so let it roll' synges der selvsikkert, som om gruppen åbent og ærligt erklærer, at de er kommet for at blive, og med finaledeltagelse i sidste års Emergenza Festival samt semi-finaledeltagelse i samme års Starfighters-konkurrence må der jo være noget om snakken.

Sidste skæring på EP'en er titeltnummeret "Future Ego Minds", som i undertegnedes øjne er den mindst selvstændige af de 4 sange. Nummeret er godt skruet sammen, og samspillet fejler heller ikke noget, men nummerets lyd og komposition har rigtig meget Muse over sig, og man kan derfor sidde med en fornemmelse af at bandet går inspirationskilden lidt for meget i bedene her. I forhold til de første 3 sange, virker "Future Ego Minds" mere som en hyldest til forbillederne i Muse både i udtryk og form, men når det så er sagt er nummeret stadig ultra potent, melodiøst og ufatteligt storladent. Bombshelter har uden tvivl begået sig en stærk EP med masser af slagkraft såvel som musikalsk opfindsomhed og er i høj grad et spændende og tiltrængt bud på fremtidens rock i Danmark.

Bombshelter - Future Ego Minds udkom den 7/01-2012 på Deep Thought Productions