Man tager en Lie Kaas, tilsætter lidt Babett Knudsen og krydrer med en gedigen omgang Pilmark, så skulle biografsuccesen være i hus. Instruktøren Kenneth Kainz, som også stod bag "Rene Hjerter" og DSBs Harry, er biografaktuel med filmen "Parterapi". Der er med castet lagt op til latterbrøl i særklasse, men filmen ender i stedet som en temmelig tynd farce. (Foto: Bjørn Bertheussen, Nordisk Film)

Allerede i traileren til Parterapi er der lagt op til urkomiske konfrontationsscener mellem knudemanden Anders (Nikolaj Lie Kaas) og hans passionerede furie af en kone, Puk (Sidse Babett Knudsen). Puk savner nærvær og initiativ i parforholdet, og Anders prøver at indfri alle Puks forventninger ved at tale hende efter munden.

Puk vil have, at Anders skal være mand nok til at sige hende imod. Anders vil bare have, at Puk er glad, og siger hende derfor aldrig imod. Der må være en Hr. og Fru Danmark, der kan nikke genkendende til dette scenarie.

Kombinationen af et helt banalt, men aldeles vedkommende plot og et udpluk af Danmarks fremmeste skuespillere gør, at man går til lærrederne med en vis forventning.

Filmen tager sit udgangspunkt i et absolut komisk set-up, der gennemløber Anders og Puks ulige møde til en 80'er-koncert, hvor Puk er trommeslager, og Anders med al tydelighed ønsker sig langt væk fra larmen. Herefter følger et aldeles fornøjeligt "trip down memory lane": opkast, første morgen sammen, arme riddere, fælles lejlighed, barn og alt hvad dertil hører.

Det er en parforholdsskitse, der sikkert ikke er ulig en betydelig del af virkelighedens kærlighedshistorier: Det smukke møde mellem forskelligheder. Derfor er der i Parterapi også lagt op til, at filmen skal fortælle noget særligt om mænd og kvinders måde at være sammen på, noget der stikker dybere end de analyser, den typiske parterapeut lige kan regne sig frem til.

Her kommer parterapeuten Ulrik (Søren Pilmark) ind i billedet, da han flytter ind i Puk og Anders' kælder. Og med al respekt for denne absolut brillante skuespillers præstationer er det dog også her, filmen ligesom knækker.

Det tager ikke lang tid at regne ud, at Ulrik har andet og mere at byde på end parterapi, men som tilskuer sidder man under resten af filmen og venter på, hvad dette andet mon er, som kunne dreje filmen i en overraskende retning. Overraskelsen udebliver imidlertid, og tilbage står en faktisk temmelig tynd farce, hvis plot mangler den psykologiske dybde, de eminente skuespillere ellers fuldt ud er i stand til at levere.

Det er ærgerligt, for sammenspillet mellem Sidse Babett Knudsen og Nikolaj Lie Kaas er i særklasse, og filmen er værd at se alene for de enkeltstående scener, hvor de to skuespillere springer alle rammer for, hvor komisk en samtale mellem mand og kvinde kan være.

Se spilletider
Se filminfo