More news

 
Exhibition
Paintings & Drawings

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Paintings & Drawings
Fri 11 Aug 2017
source: KultuNaut

Ny udstilling, der kan opleves frem til den 9. september, som præsenterer en række værker af amerikanske William S. Burroughs. (Billede: Absolut I, 1996)

Forfatteren William S. Burroughs døde den 2. august 1997, næsten præcist for 20 år siden og kun et par måneder efter hans sidste optræden som ikon i U2 videoen til sangen "Last Night On Earth". I de 20 år der gik forud for Burroughs' død, var han blevet en modkulturs-darling og den aldrende forfatter tog rundt på oplæsningsturneer, hørte Patti Smith på CBGB i New York, dinerede med Andy Warhol og samarbejdede med prominente navne, især indenfor musikken, bl.a. REM, Sonic Youth, Kurt Cobain, Laurie Anderson og Tom Waits.

Udstillingens værker er alle lavet i årene mellem 1982-96. Burroughs havde dog arbejdet med billeder, særligt i form af collager og fotografi, siden slutningen af 1950erne, hvor han sammen med vennen og kollegaen Brian Gysin udviklede den såkaldte cut-up teknik, der blev et særkende i det skrevne ord, men altså også en teknik han anvendte i billedkunsten. Det var netop af respekt for og følelsen af at stå i gæld til Gysin, at Burroughs ikke udstillede sin kunst offentligt før efter Gysins død i 1986.

Udover mere traditionelle collager og tegninger vil udstillingen vise en serie af Burroughs' trademark-malerier: de såkaldte Shotgun paintings. I 1982 udvikler han denne teknik, hvor han først arbejder med de mønstre som træpladerne, der bliver bemalet før og efter, splintres i ved skud og således bruger skudhullerne i kompositionen.

Senere udvikler Burroughs teknikken og skyder på spraydåser med farve der eksploderer udover maleriet og en grad af tilfældighed tilføjes. Malerierne er ofte bearbejdet på begge sider og skudhullernes effekt er forskellig på for- og bagside, hvorfor de præsenteres frit i rummet så man kan komme hele vejen rundt.

Udstillingen er lavet i samarbejde med William Burroughs Communications.

Udstillingen Paintings & Drawings kan opleves i perioden 12. august - 9. september.

Galleri Tom Christoffersen
Skindergade 5
1159 København

http://tomchristoffersen.dk/