More news

 
Music
Danish Music Awards Jazz

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Danish Music Awards Jazz
Sat 14 Oct 2017
source: KultuNaut

Når årets uddeling af DMA Jazz-statuetter løber af stablen den 4. december, bliver det fejret med et show med indslag fra nogle stærke profiler fra den danske jazzscene. (Foto: Jeppe Zeeberg af Omar Ingerslev)

Publikum i Bremen Teaters gamle biograf kommer til at opleve nykomponeret musik af Peter Jensen og Kathrine Windfeld fremført af sidstnævntes prisvindende bigband. Bassisten Nicolai Munch-Hansen bliver hyldet af sine nærmeste musikalske venner og en anden hyldest står Ida Hvid og Zier Romme for, når de inviterer trommeslager Alvin Queen (USA) på scenen i en hyldest til Oscar Peterson.

The hOpenings amerikana-twist understreges af Maggie Björklunds lapsteel-bidrag og nye musikalske bekendtskaber finder vej til scenen når pianist Jeppe Zeeberg og saxofonist Julie Kjær spiller duo for første gang - helt frit og improviseret. Sidst men ikke mindst kommer sidste års dobbelte DMA-vinder, trompetist Jakob Buchanan, og fremfører nye værker sammen med pinaisten Makiko Hirabayashis trio, hvor bl.a. percussionist Marilyn Mazur slår sine folder.

Fem Danish Music Awards skal uddeles: Årets Danske Jazzudgivelse, Årets nye Danske Jazznavn, Årets Danske Vokaludgivelse, Årets Særudgivelse, Årets Danske Jazzkomponist, Live Jazz Danmark Prisen og DR P8 Jazz Prisen.
De nominerede kunstnere offentliggøres i slutningen af oktober.

Mere information

Danish Music Awards Jazz
Mandag den 4. december klokken 19.30
Bremen Teater,
Nyropsgade 39
1602 København V.

Billetsalg her