More news

 
Music
Nye navne til COPENHELL

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Nye navne til COPENHELL
Tues 28 Nov 2017
source: KultuNaut

COPENHELL 2018 har tilføjet syv nye bands til sommerens festival på Refshaleøen.

Blandt dem finder man amerikanske Avenged Sevenfold, der blander metalcore, thrash, hard rock og progressiv metal i en heftig smeltedigel. Bandet, der frontes af M. Shadow, er et af de allerstørste moderne metalbands lige nu.

Pionererne fra Corrosion Of Conformity kommer også tordnende ind på næste års festival. Det amerikanske undergrundsband har været aktivt helt tilbage siden 1982 og spiller i dag deres rå sydstats-bluesrock med fuldstændigt uformindsket vildskab og tempo.

Brutale Suffocation har siden starten af 90'erne været leveringsdygtige i deres helt egen ekstremmetal-niche med teknisk dødsmetal med input fra grindcore samt en vokal, der er så guttural, at den nærmest er dyrisk.

COPENHELL byder derudover Bullet For My Valentine velkommen tilbage til Refshaleøen. De gør sig indenfor slagkraftig metalcore, der gerne leveres via forrygende, intense koncerter.

De andre nye, annoncerede navne tæller japanske Crossfaith, der mikser metalcore med dance-electronica, glam-metalbandet Santa Cruz fra Finland, samt australske Thy Art Is Murder, der spiller kompromisløs og knasende ekstremmetal.

Læs meget mere om programmet, bands etc. på:
www.copenhell.dk

Billetsalg, der startede den 9. november, via Copenhell.dk og Ticketmaster.dk