More news

 
Music
Hayseed Dixie live

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Hayseed Dixie live
Sat 17 Feb 2018
source: KultuNaut

Grundlæggerne af rockgrass, Hayseed Dixie, giver en stribe koncerter på danske spillesteder.

Hayseed Dixie, der blev dannet tilbage i 2000, er et forrygende live-band, og de har derfor også et stort og trofast publikum rundt omkring i verden, når de kommer forbi med shows. På scenen er bandet altid garant for masser af energi, musikalsk og melodisk tæft og et markant glimt i øjet.

De debuterede i 2001 med A Hillbilly Tribute To AC/DC, der kickstartede en forrygende karriere med en lang række udgivelser og nu over 1.200 koncerter i mere end 30 forskellige lande. Og de sidste atten år har understreget, at Hayseed Dixie på alle mulige måder er noget helt for sig selv. Der er gennem årene kommet mange medløbere, konvertitter og disciple til derude, men accepter ingen efterligninger.

Hayseed Dixie udgav i april 2017 albummet Free Your Mind and Your Grass Will Follow, der udgøres af både originale sange og nyfortolkninger af blandt andet rock, R&B og soul klassikere. Det er et album, der vanen tro præsenterer de musikalske desperados i fantastisk form.

Koncerter i Danmark:
- Værket - Turbinen, Randers, onsdag den 21. februar kl. 20
- Posten, Odense torsdag den 22. februar kl. 20
- Loppen, Christiania, fredag den 23. februar kl. 21
- Tobakken, Esbjerg, lørdag den 24. februar kl. 21

Web:
http://www.hayseed-dixie.com/
https://www.facebook.com/hayseeddixie/