More news

 
Movies
Operation Wedding

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Operation Wedding
Mon 19 Feb 2018
source: KultuNaut

Prisvindende dokumentar-drama, der handler om en gruppe russiske jøder, som planlægger en risikofyldt flugt ud af Sovjetunionen, er Månedens Dokumentar i Cinemateket i februar.

En gruppe unge jøder fra Leningrad bliver i 1970 nægtet udrejse-visa. Så de tager sagen i egen hånd og planlægger at kapre et fly og flygte ud af Sovjetunionen under påskud af, at de skal deltage i et lokalt familiebryllup. Få meter fra flyet bliver de arresteret af KGB og senere dømt for højforræderi.

45 år senere fortæller instruktøren Anat Zalmanson-Kuznetsov den spændende og gribende historie om sine forældre, der var ledere af gruppen. De var helte i Vesten og terrorister i Rusland - selv den dag i dag.

Operation Wedding præsenteres i samarbejde med Copenhagen Jewish Film Festival, der finder sted 15. - 25. februar. Her bliver filmen vist to gange under festivalen - 20. og 25. februar - den sidste med besøg af instruktøren.

Spilleperiode i Cinemateket, Gothersgade 55, København K., er 27. februar - 2. marts.

Mere information her