More news

 
Misc.
Stort forårsloppemarked

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Stort forårsloppemarked
Fri 23 Feb 2018
source: KultuNaut

Søndag den 11. marts åbnes der op for en ny sæson af loppemarkeder i kvarteret omkring Ravnsborggade på Nørrebro, hvor der bydes velkommen til stort forårsloppemarked.

Ravnsborggade og en række andre små gader i kvarteret er fire gange om året centrum for hyggelige og meget populære loppemarkeder, der har været et fast og festligt tilbagevendende indslag i nu over tyve år. Her står kvarterets antikhandlere, tøjdesignere, cafeer og gallerier hver gang klar med boder med masser af varer og godt humør. Og der er altid et væld af muligheder for at gøre unikke fund blandt et stort udvalg af eksempelvis kunsthåndværk, design, møbler og alle mulige andre retro-ting og antikke varer.

Gennem nu mange år har Ravnsborggade-kvarteret tæt ved søerne på Nørrebro været kendt for sine mange antikhandlere, der har sat deres markante præg på området. Disse har sammen med de hyggelige cafeer, spændende gallerier og designbutikker været med til at skabe en af byens bedste og særligt inspirerende shoppinggader. Med søerne på den ene side, Skt. Hans Torv på den anden og Nørrebrogades leben lige ved siden af, syder der altid af energi og god stemning. Og når der er loppemarked, så er der altid ekstra liv i det skønne kvarter.

Så kom og vær med den 11. marts til årets første store loppemarked i Ravnsborggade, gør spændende fund og nyd måske en kop kaffe undervejs på en af de mange hyggelige cafeer.

Vel mødt til en hyggelig søndag.

Tid & Sted:
Søndag 11. marts
Kl. 10 - 16
Ravnsborggade, Sankt Hans Gade, Ryesgade og Ravnsborg Tværgade
Nørrebro, København