More news

 
Misc.
Unik myreoplevelse

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Unik myreoplevelse
Tues 22 May 2018
source: KultuNaut

Det kribler og krabler, når Østre Anlæg til juni danner rammen for en unik scenekunstnerisk myreoplevelse. Få styr på dit indre insekt og tag med på en gåtur med næsen helt tæt ved jorden. (Foto: Kim Aaen)

Hvis man nu forestiller sig en tidslinje, hvor menneskets 200.000 år på jorden fylder en centimeter, så skal man have en fem meter lang tidslinje for at få myrerne med. Så set med myrernes øjne, har vi kun været her et splitsekund. Og vidste du for eksempel, at der findes en 2.000 kilometer lang myrekoloni, at en myredronning kan blive 29 år, hvilket er helt unikt for en insektart, at myrer bruger solfangere, og at de tilmed kan begå statskup?

Kom meget tættere på dette fascinerende lille insekt, når Secret Hotel for første gang præsenterer værket Vandringsforelæsning om myrer i København. Det er en sansemættet totaloplevelse, hvor iscenesatte handlinger, lydlandskaber, foredrag, dufte og smagsprøver tilsammen hjælper publikum med at zoome helt ind på en af klodens mest succesfulde samfundsformer: Hvordan lyder, lugter og smager myrens verden? Hvordan er deres hjerner og sociale strukturer skruet sammen? Det er nogle af de ting, som publikum vil opleve på deres egen krop.

Det er scenekunstnerne Christine Fentz og Betina Birkjær, som sammen med myreforsker Hans Joachim Offenberg, hjerneforsker & antropolog Andreas Roepstorff, samt lydkunstner & kemiker Maiken Vibe Bauer, har skabt vandreforestillingen om et af jordens mindste og ældste væsener - myren.

STED: Østre Anlæg
SPILLETIDER: Lørdag den 9. juni kl. 13.00 og kl. 16.00
VARIGHED: 90 minutter
ALDER: Henvender sig til voksne, men kan opleves fra 12 år og op under ledsagelse af en voksen

Info og billetsalg

Se trailer fra forestillingen
Hjemmeside
Facebook


(Foto: Lotus Lykke Skov)