More news

 
Children
Vingede væsner

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Vingede væsner
Wed 25 Apr 2018
source: KultuNaut

Sjov søndag på Naturhistorisk Museum Aarhus

En vinge er ikke bare en vinge. Nogle er runde, nogle er spidse, nogle støjer og andre har pang på fjerene. Søndag den 6. maj kan man på Naturhistorisk Museum Aarhus udforske mange forskellige vingeformer. (Foto: Foto: Naturhistorisk Museum Aarhus )

Fugles flyveevne er imponerende, og måden, de flyver på, afspejler deres levevis. For eksempel er kolibrien nærmest designet til at flyve som en helikopter, hvor svaler og jagtfalkes flugt er mere som et jagerfly. Og så er der de lydløse ugler og de støjende vinger hos knopsvanen og bekkasinen.

Vingerne kan være nemme at få øje på som med skovskadens blå felt eller kamuflerende, som for eksempel hunnen hos gråanden eller skovsneppens spraglede brune ryg.

Få selv fingrene i fuglen
På bedste konservatorvis er der mulighed for, at man selv kan klargøre fuglen til udstilling: Man fjerner musklerne, vasker vingerne, nulrer med kartoffelmel, tørrer vingerne godt og sætter dem derefter op på en plade. Her skal vingerne tørre til alt er stift. På den måde vil vingerne holde sin facon, og man kan trygt tage dem med hjem til sit eget lille naturhistoriske museum.

Det er søndag den 6. maj fra kl. 11.00 - 15.00 på Naturhistorisk Museum, Aarhus.

Arrangementet, der er gratis, når entréen til museet er betalt, kræver ikke tilmelding.

https://www.naturhistoriskmuseum.dk/