Se special-version af KultuNaut til din telefon - klik her


 
www.KultuNaut.com - the electronic culture guide
News

 
Children
Jazz for Kids
Zirkus Barnly
 
Classical music
Copenhagen Summer Festival
 
Music
Navne klar til CSF 2018
 
Theatre
Life is Good
Frederikssund Vikingespil
Forever Young
New York City Ballet til Tivoli
 
Movies
Love, Simon
Ocean's 8
I Syrien
Den Skyldige
Adrift
 
Misc.
Sankthansaften i Tivoli
Find dit sankthansbål
Smag på verden i Aarhus

Find old news:
Copenhagen Summer Festival

source: KultuNaut
Fri 8 Jun 2018

Søndag den 29. juli indleder Copenhagen Summer Festival to ugers festival med klassiske koncerter hver dag i Charlottenborgs Festsal. Her bydes der på programmer med unge talenter og prisvindere - både fra de store konkurrencer i udlandet og fra hjemlige begivenheder. (På foto: Jakob Koranyi og Heather Ware)

Ved den første koncert den 29. juli klokken 16.30 kan man for første gang i Danmark opleve pianisten Szymon Nehring, der overbevisende vandt 1. prisen i den Internationale Rubinstein Competition 2017, som er en af de i særklasse vigtige i den musikalske verden. Szymon Nehring er nu på vej ud i stor karriere med koncerter i Carnegie Hall, Wigmore Hall og med de betydeligste symfoniorkestre i både Europa og USA.

Over de to uger byder den traditionsrige Copenhagen Summer Festival som altid på mange godbidder med spændende solister. Blandt andre Duo Ventus, fløjte og klarinet, som vandt 1. prisen i P2 Kammermusikkonkurrence 2017, Jonas Frølund og Gerschwin Strygekvartet, Bjarke Mogensen og Kottos Ensemble, koncerter med prisvindere fra årets Øresunds Solist, Berlingske Musikkonkurrence og Steinway Festival, og ikke mindst det internationale topnavn, pianisten Claire Huangci. (Foto: Duo Ventus - Kred. Johnny Lindahl)

Årets program byder også på genhør med den formidable klavertrio med Elisabeth Brauss, Anna Egholm og Anastasia Kobekina i et rent Tschaikowsky program. Og så skal det også med, at inviteres til en kombination af musik og dans, når den verdenskendte svenske cellist Jakob Koranyi optræder sammen med den hollandske danser Heather Ware.

Festivalen afsluttes med årets modtager af Copenhagen Summer Festival Talentpris, bratschisten Nicholas Algot Swensen, der er 18 år. Han er en af de mest talentfulde, unge musikere i dagens Danmark og har allerede vundet både nationale og internationale priser. Han er godt på vej til at blive en del af den lille klub af yngre, danske strygere, som placerer sig i eliten på den internationale musikscene.

Det fulde program ser således ud:

Søndag 29. juli kl. 16.30
Åbningskoncert
Pianist Szymon Nehring, vinder af Rubinstein Competition 2017
Med et Krystian Zimerman scholarship i ryggen, så er Szymon Nehring på vej til tops i den internationale elite. Han er en af den unge generations helt store navne, har studeret hos Boris Berman på Yale Universitetet og har allerede givet koncerter i Europa, USA og Sydamerika. Den kommende sæson vil han være at finde på plakaten både i Carnegie Hall i New York og Wigmore Hall i London. Denne koncert er han første præsentation i Danmark. (Fotokred. Bartek Barczyk)

Mandag 30. juli kl. 19.30
Duo Huayra: Loussine Azizian, violin, og Leonardo Sessena, cello
De to musikere spiller begge i Kristiansand Symfoniorkester i Norge. Loussine med armensk og Leonardo med italiensk baggrund udgør tilsammen en duo, der har indtaget den skandinaviske musikscene. Begge har en international solistkarriere. Programmet omfatter musik af Martinu, Halvorsen og Kodaly.

Tirsdag 31. juli kl. 19.30
Ventus: Michaela Hansen, fløjte, og Louise Henriksen, klarinet
Prisvindere i DR P2 Kammermusik Konkurrence 2017
Ventus er et af årets mest omtalte kammermusikensembler. De har på kort tid placeret sig centralt i det danske, musikalske vækstlag og på europæisk plan, bl.a. med priser i Luigi Nono kammermusikkonkurrence i Italien. Koncerten rummer musik af Francaix, Jolivet, Muczynski og Johan Söderholm.

Onsdag 1. august kl. 19.30
Jonas Frølund, klarinet, og Gershwin String Quartet
Et af de mest bemærkelsesværdige musikalske talenter, Jonas Frølund, spiller med den veletablerede russisk-tyske strygekvartet. Programmet, der omfatter musik af bl.a. Mozart, Weber, Khachaturian og Piazolla, illustrerer de kreative muligheder, som opstår, når de bedste hjemlige talenter spiller sammen med eliten af den internationale musikscene.
Koncerten optages af DR P2.

Torsdag 2. august kl. 19.30
Ung nordisk strygesekstet
Nogle af de fremmeste talenter, Kirstine Schneider og Kern Westerberg, violin, Marthe Husum og Daniel Eklund, bratsch, Jonathan Swensen og Amalie Stahlheim, cello, har fundet sammen om to betydelige værker for denne besætning, Verklärte Nacht af Schönberg og Souvenir de Florence af Tschaikowsky.

Fredag 3. august kl. 19.30
Bjarke Mogensen, akkordeon, og Kottos Ensemble
Akkordeonspilleren Bjarke Mogensen, kendt langt ude i den store verden, kommer her med sit band og spiller et crossover program, der er underholdende, virtuost og inciterende med blandede musikstykker fra Vivaldi til Christos Farmakis.

Lørdag 4. august kl. 16.30
Helt unge prisvindere fra Berlingske, Steinway og andre konkurrencer
Program med det helt unge vækstlag blandt de hjemlige talenter, hvor man kan bl.a. høre de to pianister, stortalenterne Rune Leicht Lund og William Guldfred samt violinisten Freja Julie Rasch Eskildsen.
Fri entré

Søndag 5. august kl. 16.30
Øresunds Solist prisvindere
Øresunds Solist, der samarbejder med Tonalisten, Tyskland, er et af de vigtigste fora for musikalsk talentudvikling, som er med til at give de unge koncertmuligheder både ved festivaler, i musikskoler og med orkestre og ensembler. Koncerten præsenterer nogle af årets prismodtagere, violinisterne Angelo Lundstrøm og Alva Holm. Desuden kan man opleve Lara Boschkor violin, som bl.a. vandt Tonalisten Pris 2017 og en række andre europæiske priser, herunder Henryk Szeryng Pris 2013. (På foto: Lara Boschkor - Kred. Fabian Stürtz)

Mandag 6. august kl. 19.30
Cellisten Jakob Koranyi og danser Heather Ware
Koncert med dans; "Reapproaching Bach"
Den svenske cellostjerne har fundet sammen med en eksperimenterende danser i et program med udgangspunkt i musik af J.S. Bach, men som også kommer rundt i hele det kreative rum på tværs af musik og bevægelse. Koranyi kan jævnligt høres som solist med symfoniorkestre i både Europa og USA, herunder Chamber Music Society of Lincoln Center. Heather Ware er uddannet i Canada og danser med den hollandske gruppe, Leine Roebana.

Tirsdag 7. august kl. 19.30
Trio Elisabeth Brauss, klaver, Anna Egholm, violin, og Anastasia Kobekina, cello
Denne trio, der spillede en fremragende koncert på forrige års Copenhagen Summer Festival, kan nu høres igen i et rent Tschaikowsky program med den store a-mol trio centralt i programmet.
De tre solister vinder den ene store pris efter den anden. De er med på europæiske festivaler og marcherer med stormskridt frem i internationale, musikalske karrierer.
En enestående mulighed for genhør med ensemblet.

Onsdag 8. august kl. 19.30
Claire Huangci - kinesisk-amerikansk pianist i den Internationale elite
Den kinesisk-amerikanske pianist har sin unge alder til trods etableret sig som en af de mest efterspurgte solister i den unge elite. Hun er vokset fra vidunderbarn til moden kunstner med koncerter overalt, herunder bl.a. Carnegie Hall, Konzerthaus Berlin, og Verbier Festival. Hun er uddannet fra Curtis Institute i Philadelphia og Hochschule für Musik i Hannover. (Fotokred. Mateusz Zahora)

Torsdag 9. august kl. 19.30
Copenhagen Summer Festival Talentpris 2018, Nicholas Algot Swensen, bratsch
Årets prismodtager er den 18-årige Nicholas Algot Swensen. Han har allerede vundet de fleste hjemlige musikpriser, inklusiv det store Jacob Gade Legat, Øresunds Solist, Berlingske og meget mere. Han studerer ved konservatoriet i Lübeck, og vejen til stor international karriere er oplagt.
Fri entré

COPENHAGEN SUMMER FESTIVAL 2018
Søndag 29. juli - torsdag 9. august
Charlottenborg Festsal, Kgs. Nytorv
Lørdag-søndag er tidspunkt for koncert klokken 16.30, mandag-fredag klokken 19.30

Billetsalg: Ticketmaster, tlf. 70 15 65 65, www.ticketmaster.dk samt ved indgangen
Billetpris 120 kr. - 50 kr. for unge under 25 år.
Adgang til alle 12 koncerter 700 kr.

Meget mere information her:
www.copenhagensummerfestival.dk

 

Contact - Advertising - Corrections - Print page
© 2011 KultuNaut.dk - E-mail: kultunaut@kultunaut.dk


 
 
Danish version Swedish version English version German version
Find events
Search for specific topics and interests
Sct. Hans aften
Literature
Scout
Role Playing Game
Health
Chess
Free
Storytelling
Dogs
Entrepreneur
Evening Courses
Folk dance
Rootszone
Electronic/Club/DJ
Viking/Medieval
Knitting/weaving
Bicycle Tours
Church music
Circus
Garden/plants
Choir singing
More categories
Films at the cinema